Vaccination er jo en ren walk-over med en 4-årig

“Jeg skal vaccineres i dag”, råbte pigebarnet ligesom vi var trådt ind over dørtærsklen i børnehaven. Aldrig har jeg da mødt et barn så stolt og spændt på at skulle stikkes i armen med et sylespids nål (og da slet ikke nogle af mine egne).

Men det var min pige sgu i dag. Og det var ikke fordi, hun ikke havde fattet konceptet vaccine. Næh nej, lærer-mor her har da forberedt sit yngel. Vi har læst Totte forfra og bagfra samt andre børnebøger om børn, der skal til lægen og vaccineres de sidste mange måneder. Hun vidste med 1000 % sikkerhed, hvordan det gik ned i dag.

Da jeg hentede hende, fulgte hun troligt med, og inde ved lægen sad hun pænt hos mig og konverserede med lægen og svarede beredvilligt på hendes mange spørgsmål.

Hun blev målt og vejet … Jeps, stadig en bette strik på en meter ligeud og 14, 2 kilo. Men spiser godt og er sprængfyldt af energi, så no worries der.

Så op til bordet igen, og nu gad den lille dame ikke vente mere. “Hvor skal jeg stikkes, læge?”

“Heroppe på din arm (hun pegede på siden af sin overarm). Der gør det ikke så ondt.”

Vigsen hev sit ærme helt op, lænede sig ind over bordet og rakte armen hen mod lægen sådan lidt trucker-agtigt. “Jeg er klar!”

Lægen skævede skeptisk over på hende, mens hun puslede rundt med nål og vaccine, og sagde til mig “Det var da utroligt”.

Jeg sad (stolt) men ret uforstående og tænkte på, hvad jeg mon havde gjort rigtigt her, siden den lille skid var SÅ klar og cool i mælet.

Endelig var lægen klar og kom over til os. Vigsen fulgte nøje den spidse nål med øjnene, og jeg holdt i hendes hænder, selvom hun sad helt roligt …

“Nu kommer der et lille prik … så er det overstået!”, sagde lægen.

Vigsen kiggede lige forskrækket op på mig i ét sekund, men så så hun nysgerrigt ned på det blod og væske, der piblede ud af armen. “Kommer du så med det plaster nu?”.

Ikke én tåre eller et eneste lille spinkelt av.

Men det var plasteret hun havde set frem til. Hun elsker plastre! Stolt viste hun det til sekretærer og patienter i venteværelset på vej ud.

Jeg voksede vist lige et par centimeter. Er du sunshine, jeg var stolt af min lille gæve Pippi. Lægen havde aldrig haft en 4-årig, der var så nede med en vaccination som Vigsen (hvor er man egentlig bare en sucker for al ros, der vedrører ens barn).

Vi købte slik for 3 kroner i nærliggende kiosk, som hun gnaskede på bagsædet i bilen, alt imens hun stirrede beundrende ned på sit plaster på armen.

VIGSEN

Min lille seje løveunge! Nu er jeg spændt på, om hun er ligeså hardcore næste år til 5-års vaccinen?

Udgivet i hverdag, hverdagsglimt, Vigsen | Tagget , | 4 kommentarer

Er kondomer virkelig stadig pinlige?

kondomJeg ved faktisk ikke om jeg har skrevet det før herinde, men manden og jeg påtænker ikke at få flere børn. Hvis man er lidt kvik, så spotter man det måske også lidt i hele mit jeg-skal-have-fjernet-bryster-og-æggestokke-emne.

Vi har to meget livlige og sprælske guldklumper og ret travl hverdag, så alt er som det skal være, synes vi. Derfor, som de fornuftige mennesker vi er, beskytter vi os naturligvis. Jeg har aldrig rigtig, efter vi fik Vigsen, fået gjort noget ved en permanent form for prævention. Jeg vidste bare, at jeg ikke ville tilbage på p-pillerne, og spiral og deslige fik jeg aldrig rigtig taget initiativet til, da jeg jo vidste at mine æggestokke skulle fjernes på sigt. Så vi har egentlig bare brugt den – for os – nemmeste løsning. Kondomet.

De er i øvrigt godt gemt væk i mandens natskuffe. Eller, det troede vi da, at de var. Vores små lømler kan nemlig godt lide at rode i forbudte ting, og normalt er vores soveværelse ikke et sted de leger, da vi tænker der er plads nok på de resterende 190 m2 i kæmpevillaen.

Så var det at vores søde nabopige på 7 år kom over for at lege med Vigsen. Aldersspændet på de omkring 4 år ser de igennem fingre med, og Vigsen elsker at have en slags storesøster-legekammerat.

Så de to tøser legede vældigt ovenpå, alt imens jeg sad i sofaen nedenunder i gang med et eller andet absurd vigtigt. Sikkert på Instagram.

Jeg kan godt høre der bliver stille deroppe … efterfulgt af fnisen. Tænker ved mig selv at de måske igen er ved dekorere Vigsens ben og arme med alskens tuschfarve. Og det kommer af med lidt sæbe.

Så kommer de listende – stadig fnisende – ned af trapperne. Jeg hører ordene ’snasket’ og ‘fedtet’ … Stadig ingen klokker der ringer.

Nu er de indenfor mit synsfelt på trappen. Jeg kan godt se de holder hver deres pegefinger løftet i vejret som en anden stolt fanebærer. Der dingler noget ned omkring deres fingre.

“SEEEEEEE! Vi har fundet noget! HVAAAAAD er det her, moaaar? (fnis fnis)”

De har været i natskuffen. Fra hver deres pegefinger hænger et udfoldet kondom og dingler lystigt. De har i øvrigt en to-tre ekstra små pakker hver i hænderne.

Ork!

Kender I det der med, at ens hjerne sådan kan gå helt i stå i et sekund eller 5? Det gjorde min. Tiden stod stille, og jeg tænkte: “Hvad er nu lige det rigtige svar her?”

Det kom ikke til mig. I stedet fik jeg sagt noget med, at de altså ikke bare måtte gå i skufferne på soveværelset, og de skulle skynde sig at lægge dem tilbage.

“Men jeg tænker bare på …. HVAD bruger man dem til?” kom det oprigtigt nysgerrigt fra den 7-årige.

“Det må du spørge din mor og far om”, røg det prompte ud af mig (så var jeg jo også lige helt sikker på at min nabo nok skulle høre om det lille optrin).

Ærlighed havde nok været vejen frem her, men jeg blev taget på sengen (tøhø) og fik ikke svaret ordentlig. Synet af de to små piger med åbnede kondomer udover det hele, havde gjort ellers så bramfrie mig helt paf. Mærkede faktisk også rødmen skylle op i mine kinder. Come on, jeg er et voksent menneske, men jeg befandt mig åbenbart pludselig i en pinlig situation.

Nu køber vi nogle nye, og så gemmer vi dem et andet sted, og skulle noget lignende ske igen, så er jeg forberedt, og så tager jeg gerne den om blomsten og bierne lige på stedet.

kondom1

 

 

Udgivet i hverdag, hverdagsglimt, Vigsen | 4 kommentarer

Vigsens 4-års fødselsdag

Vigga6mdr

I sidste uge fyldte den her lille glade spradebasse hele 4 år. Jeg ved ikke hvorfor, men for mig er overgangen fra 3 til 4 år enorm stor. Det er for alvor overgangen fra en tumlinge-agtig tid med ble, sut og middagslur til nu at være et stort og selvstændigt barn, der ytrer sig, har egne meninger og som kan en masse selv.

Det er underligt for mig, for … hun er jo den mindste. Og den mindste bliver ikke stor. Mit hoved kan bare ikke følge med. Men fire år blev hun altså, og 4-års fødselsdag har vi holdt. Oh, boy! Intet mindre end tre fester henover ugen. Vi fik hende fejret på behørig vis.

Hun fyldte år fredag den 18. marts, og egentlig ville jeg have taget en omsorgsdag denne dag, taget med hende i børnehave og holdt fest dernede. Men tilfældet ville, at hendes primære pædagoger begge var ude af huset denne fredag, og vi blev enige om, at det skulle være en dag, hvor de var der. Derfor udsatte jeg min omsorgsdag, og vi landede på onsdag d. 16. marts. For mit vedkommende bestod ugen også af en temauge på arbejdet, hvilket gjorde at jeg ikke bare kunne tage fri den onsdag.

Så jeg mødte ind sent og sendte hende i børnehave med en ordentlig sending chokolademuffins dækket ind i FROST-tema (but of course) samt en masse frugtspyd, vi havde lavet. Hun glædede sig og strålede som en lille sol, da vi spankulerede ind af døren dernede med fadene under armen. Nu skulle hun sidde i guldstol, og hun måtte vælge sang og leg fra fødselsdagskufferten. Vi tog forskud på den 4-års fødselsdag ja, men ingen tvivl om hun var ligeså lykkelig for onsdag som fredag.

4-års fødselsdag

Da vi så nåede den rigtige fødselsdag, fredag, var det hele i et stille og roligt tempo. Hun blev vækket med fødselsdagssang i sengen, og vi sang i lang tid, før det lille snorketræ vågnede. Filøjsen råbte op om gaver nede på bordet, og dét fik hende ud af sengen.

4-års fødselsdag

4års6

Sød og søvndrukken fik hun åbnet sine mange gaver, og hun ih’ede og åh’ede over dem alle sammen. Det er altid så enormt hyggeligt med sådan en fødselsdagsmorgen, hvor man er samlet om bordet og ungerne bare er begejstrede og spændte.

4års7

Vi fik også tændt lys i fødselsdagstoget, taget 4-års billedet  og pustet ud igen. Der er allerede mange traditioner på sådan en dag.

4års5

Så var det ellers af sted mod børnehaven og en næsten helt almindelig dag derovre. Der var flag og fødselsdagsskilt oppe og en masse børn og voksne, der ønskede tillykke selvfølgelig.

De blev hentet tidligt af bedsteforældrene, som havde købt kage og lys, og så var det ellers hjem til flere gaver og hygge. Der blev leget ude og inde hele eftermiddagen, og efter aftensmaden var det en træt pige, der blev puttet.

Lørdag gik med at forberede den store fødselsdagsfest søndag, hvor vi fik 20 gæster til boller og kage. Søndag var der strålende solskin og vi havde allerede fået dækket bord, lavet lagkage og bagt muffins. Så vi gik i krig med bollerne, frugtfade, frosting til muffins og to brunsvigerkagemænd. Det blev noget af et madorgie, men jeg vil hellere have der er for meget end for lidt.

Vi havde en smule FROST tema, men ellers var der bare pyntet op i sarte pigefarver.

4-ård fødselsdag

4års4

Manden bagte 70 boller og de to brunsvigere, og da gæsterne kom, var vi næsten helt klar til at modtage dem. Vigsen selv var mere end klar.

4års3

4års13

Det blev en megahyggelig dag. Alle var glade og tilfredse og hyggede sig. Vigsen fik overvældende mange gaver og sad stille og roligt og åbnede dem alle, når storebror altså gav hende et ledigt minut til det. Han var noget mere oppe at køre over alle pakkerne og ville enormt gerne involvere sig i åbningen af dem. Heldigvis havde min søde moster købt en gave til ham også. Normalt går jeg ind for at man lærer, at nu er der en anden i spotlightet, og det skal man kunne kapere, men lige denne dag faldt gaven på det helt rigtige tidspunkt. Han havde nemlig lidt svært ved at geare ned af sig selv, men da han fik sin lastbiltruck med dertilhørende gravemaskine og bil, fortrak han sig ud til mig i køkkenet og fordybede sig i leg med det, og det gav Vigsen ro til at åbne og nyde sine gaver.

4års2

4års1

Da hun var igennem sine gaver, var det tid til at gå til bords. Vigsen med denne yndige og elegante Doctor McStuffins pandelygte mast godt ned over øjnene (hun elskede den lygte!) Alle spiste godt til af bollerne, drak varm chokolade med flødeskum og spiste kagemænd og muffins, og hovedpersonen hyggede sig gevaldigt.

4års10

4års11

Efter alt det sukker tog vi alle en lille pause ude i haven. Derfor var det godt, at vejret viste sig fra sin allerpæneste side i forhold til vi skriver marts måned. Vi tog jakker på og så nød vi ellers solen, det frugt vi havde skåret ud samt øl og asti. Ungerne hoppede på trampolin og fik brændt krudt af. Det var helt perfekt, og jeg ville lidt ønske, at vi havde lavet vores børn som sommerbørn – hvor må det bare være nemmere!

4års12

Sidst på eftermiddagen gik vi ind igen og fik lagkage, og gæsterne begyndte herefter ligeså stille at liste hjemad. Vigsen havde bare haft den hyggeligste dag, og hun knuselskede sine gaver, som hun har leget med hver dag siden.

Jeg elsker at holde fødselsdagsfester for mine børn, men der er også meget arbejde med det, så nu glæder jeg mig over, at der er lang tid til næste gang og prøver at vænne mig til at Vigsen nu er 4 år gammel.

 

Udgivet i børn, fødselsdag, Vigsen | Tagget , , , , | 4 kommentarer

Når legen afspejler virkeligheden

… så får man sig sommetider et lille realitetstjek.

I morges, mens jeg smurte madpakker, havde ungerne gang i en vældig rolleleg inde i stuen. De legede med Vigsens nye Paw Patrol figurer (som er små hunde, der kan lidt af hvert) , og det lød nogenlunde sådan her:

V: Så, Rubble, nu skal du altså komme herover …

F: Men jeg gider ikke komme nu. Jeg er midt i noget. Du kan spørge din mor og din far om de gider, Skye …  

V: Men nej ….

F: Jo, spørg nu din mor og far i steden for …

V: Ork. Men faren er jo altid på arbejde og moren er træt!

F: Okay, Skye, så skal jeg nok komme.

Suk. Det er sgu da godt, hun har storebror … og der er ferie nu. Tænker det er tiltrængt. For alles vedkommende.

 

PAW

 

 

Udgivet i guldkorn, hverdag, hverdagsglimt | Tagget , , | Skriv en kommentar

Seriefælden er klappet om mig

GOT

I disse netflixtider, hvor serier er det nye sort, og der bliver binget til den store guldmedalje, så skulle man tro at jeg kendte til bare en smule serier. Men nej, den eneste jeg i løbet af de seneste år har kastet mig over, er Orange is the new Black, og det var kun fordi jeg var under massiv pres fra kollegaside.

Ellers har serierne herhjemme primært bestået af Dora og Diego, Paw Patrol, Blaze og Prinsesse Sofia. Det er næsten udelukkende til den tv-genre, jeg har benyttet streamingstjenesterne. Underholdning af mine små lømler i ulvetimen og i farten.

Jeg har aldrig rigtig forstået fascinationen af seriekiggeriet. Jeg forstod ikke, hvorfor folk blev så optagede af dem, og jeg forstod slet ikke hvordan de fandt tiden til at se serier. Sæson efter sæson … ikke bare en film på 2 timer, men en sæson på 13 timer og så én mere og så endnu en. Jeg forstod det virkelig ikke. Ikke før nu …

På en eller anden måde fik manden overtalt mig til at vi kunne se House of Cards sammen. Jeg er en sucker for Kevin Spacey, så om ikke andet, så gik jeg med til at se et par afsnit, fordi den mand altid er garant for god underholdning. Det var i grunden ganske hyggelig at se den sammen. Og den var god! Rigtig god!

Min mand fik blod på tanden og opfordrede mig igen og igen til at se Game of Thrones, som han hævdede var serien over alle serier. Han har fablet om den i hvert fald det sidste års tid med Gud og hvermand, men jeg har aldrig forstået et muk af samtalen. Game of Thrones er 5 sæsoner lang indtil videre, og jeg kunne næsten ikke overskue at begynde på den samtidig med House of Cards.

Jeg prøvede alligevel at tage nogle afsnit og Nicolai Coster-Waldau var jo med. Jeg kunne altid bare hoppe af den igen. Men det skal jeg da lige love for var fuldstændig umulig. Den var vanvittig spændende, og jeg blev fuldstændig opslugt af historien, intrigerne og den fantastiske verden.

Jeg begyndte at se den for fire uger siden og imellem arbejde, vasketøj, madlavning, børn og andre aktiviteter er det alligevel lykkedes mig at være nå til sæson 5 på rekordtid ved blandt andet at stjæle mig til 15 minutter hist og pist. I stedet for at stene TV, Facebook og Instagram i mine aftentimer, så jeg nu serier. Eller … jeg så serien.

Jeg blev færdig med sidste afsnit i går aftes, og endnu engang blev jeg chokeret og forurettet over hvordan handlingen udspillede sig, og jeg kan nu slet ikke vente en hel måned på sæson 6. Jeg har råbt højt, jeg er gået i vrede, jeg har jublet, jeg har bidt negle og jeg har hylet over Game of Thrones. Ligesom man tror, man har regnet plottet ud, så drejer den fuldstændig, og man er lost igen og tænker, hvordan de dog alle kommer videre herfra. Den er virkelig spændende, og jeg kan kun anbefale den på det kraftigste, hvis du lige står og har 50 timer, du ikke ved hvad du skal stille op med.

Grunden til jeg ikke har fået blogget de sidste uger, er alt det her seriekiggeri. Jeg har slet ikke kunnet koncentrere mig om at skrive, når jeg vidste der lå et afsnit og ventede. Samtidig har det været afstressende bare at lave ingenting om aftenen og lade sig suge ind i fantasyuniverset. Serier skulle også være godt mod stress, har jeg læst et sted.

Men mon ikke jeg kommer efter det igen? Hver ting til sin tid, som man siger.

Udgivet i hverdag, hverdagsglimt | Tagget , | 8 kommentarer