Filøjsen er født den 7. december 2009 og dermed en decemberdreng, som man kalder det. Det tænkte vi ikke lige over, da vi lavede ham samme år i marts. Jeg var bare lykkelig over at blive gravid efter 9 måneders ihærdige forsøg herpå.
Da han kom i børnehave tænkte jeg første gang over de ærgerlige ting ved at have et decemberbarn. December måned er f.eks. ikke en supergod måned til indkøring et nyt sted.
Der var juletravlhed i børnehaven. En del juleture ud af huset. I vores tilfælde en del personale på ferie. Der var så at sige gang i den, og de daglige rutiner glider lidt ud i december. Derudover nåede Filøjsen at være i børnehave i 2 ½ uge, før der var 14 dages ferie, og han skulle starte from scratch igen efter nytår.
Han græd ved hver eneste aflevering i de første 4-5 uger dernede. Puh, det var hårdt at skulle krænge sit barn ud af sin favn … og gå fra ham grædende. Hader det. Men jeg blev nødt til det, for han stoppede simpelthen ikke, før jeg gik.
Så vendte bøtten langsomt, og min lille gut blev mere og mere tryg. Heldigvis.
Næste ting man som forældre skal tage stilling til med en decemberdreng.
Vil han være skoleparat som 5½ årig? Dén har fyldt rigtig meget i mit hoved. Mest fordi jeg ikke selv synes, han er klar. Ja, det vurderer jeg faktisk allerede nu, hvor han er 4 år og han har 1½ år tilbage til at modnes i.
Når jeg ser på min søn, hvordan han er, hvad han siger, hvad han interesserer sig for, hvordan han er i socialt sammenspil, hans personlighed og trivsel i forskellige sammenhænge, så peger alt allerede nu på, at han ikke er klar.
Bedste eksempel er at han går i gruppe 2 i sin børnehave (årgang 2009), gruppe 1 er skolegruppen dernede og gruppe 3 er de yngste og nyeste. Når Filøjsen leger med dem fra sin egen nuværende gruppe, så græder han tit, han fjoller og pjatter, han er lidt udenfor og har ikke fundet kammerater i gruppen og han vil ikke altid være med til deres aktiviteter.
Filøjsen leger nærmest kun med de børn, der er i gruppe 3 (altså årgang 2010). I den gruppe har han kammerater, han finder på legene og er ofte også lederen i legen, men på en god og positiv måde, siger hans pædagog. De er kun gruppe 3 børnene han taler om herhjemme, og når man ser dem sammen, er de fuldstændig på niveau, hvorimod han står så tydelig ud, når han er sammen med sin egen gruppe 2.
Så for mig er der ingen tvivl.
Jeg luftede endelig alt dette for hans pædagog for to dage siden. Hun var helt enig! Hun ville allerede nu drøfte med personalet og lederen, om Filøjsen måske efter sommerferien – i stedet for at rykke op med sin gruppe i gruppe 1 – skal blive i gruppe 2 og følges med dem han rent faktisk leger med. Det HÅBER jeg så meget på bliver en realitet. Vi tager op sammen inden sommerferien og tager en endelig beslutning.
Jeg er selv novemberbarn og kom af sted med min egen årgang. Jeg havde en fantastisk skolegang, fordi jeg kom i en guldklasse og havde en god, stabil og tryg skolehverdag. Men jeg var umoden. Især blev det tydeligt, da jeg kom i de ældre årgange og på gymnasiet.
I bund og grund håber jeg bare på, at vi tager det rigtige valg for ham.
