Jeg er yderst aktiv i mine netmødregrupper (eller terminsgrupper, som de oprindeligt hed), som jeg har på Facebook.
Jeg har både en december ’09 gruppe (Filøjsen) og en marts ’12 gruppe (Vigsen). Ofte kommer der spørgsmål vedrørende sygdom i begge grupper. Et tilbagevendende spørgsmål er: “Er det her skoldkopper?”, fulgt op med et billede af barnet med røde prikker af den ene eller anden art.
Der er altid delte meninger om det er skoldkopper eller ej. Så tænkte, at nu laver jeg lige et indlæg om min erfaring med de lede skoldkopper. Begge mine unger har nemlig haft dem her i foråret.
Vi var på besøg hos nogle venner i Silkeborg. Filøjsen og Vigsen legede begge med deres dreng. Ud på eftermiddagen opdagede min veninde nogle små blærelignende ting på sin søns mave, da hun skiftede ham. Vi gættede på skoldkopper, og det var det sørme også. Der havde børnene allerede leget og tumlet i 6 timer, så der var ligesom ikke noget at gøre. Det var for sent.
14 dage senere poppede de første blærer frem på Filøjsens mave. Vigsen var ikke blevet smittet.
Skoldkopper starter med små blærer. For det meste på mave, bryst eller ryg. Det er tydelige små vandblærer. I løbet af det første døgn kommer der hurtigt flere til, og de allerførste begynder at briste og bliver røde og sår-lignende.
Her er Filøjsen med sine. 4 år gammel. Han var ikke særlig påvirket af dem. Jeg gætter på han havde omkring en 200 stykker. Han synes det var sejt med alle de prikker. Han sov fint om natten, kløede ikke i dem og sprang glad rundt om dagen. Han havde to morgener med let feber, og det var det. Det tog 6 dage fra den første skoldkop brød frem til han kom af sted i børnehave igen – fyldt med fine ar og skorper på de fleste af dem.
Vigsen fik selvfølgelig ikke lov at slippe. Hun fik dem af storebror. 16 dage senere. Og jeg skal da lige love for at hun blev hårdt ramt. Uanset at hun var 2 år yngre, og man siger ‘jo ældre, jo værre’. Det passede ikke herhjemme.
Det gik langsomt med Vigsen. Første blære fik hun søndag, og den var så lille, at vi var i tvivl. Mandag og tirsdag fik hun 3 mere, og så troede jeg et kort øjeblik, at hun nok bare ville være en af de heldige, der kun fik en 5-10 stykker. Jeg blev klogere.
Onsdag kom de væltende frem på hende, og hun fik også høj feber. Natten til torsdag var rædselsfuld. Hun græd, havde feber, kløede og havde det elendigt.
Hendes blærer var kæmpestore, og hun fik rigtig mange skoldkopper. Et gæt her ville være en 500 stykker. De sad især på bryst, mave, ryg og ansigt. Hun havde 3 i og omkring det ene øje, som hævede helt op. Hendes hovedbund var fuldstændig dækket med skoldkopper, og i bleområdet var det ét stort herpeslignende tilfælde. Det var så svært at skifte ble på hende. Når hun havde lavet stort i bleen, kunne vi ikke tørre eller vaske hende, men måtte have hende ud under bruseren og skylle hende ren. Vi gjorde det med lunkent vand i bruseren, og det virkede lindrende for hende, tror jeg. For hun løftede selv det ene ben op og lod sig skylle i lang tid.
En lille pige, der er hårdt ramt
Min lille Chuckie 🙂
På vej tilbage på toppen
Det tog Vigsen 8 dage, før der var skorper på alle, og hun kunne komme af sted i dagpleje igen. Nu her 2 mdr. senere har hun stadig ar på kroppen og i panden. Der går nok flere måneder, før de forsvinder helt (hvis de gør).
Jeg er glad for vi er på den anden side af skoldkopperne nu, og vi ikke skal gå og frygte at blive smittet.
Til sidst lidt råd og vejledning til andre, hvis børn får skoldkopper:
1. Når de fleste skoldkopper er bristet, så giv dit barn et karbad i natron (du drysser en stor håndfuld i vandet og rører det rundt). Lad være med at skylle af med vand, men blot tør barnet almindeligvis i håndklæde. Det udtørrer skoldkopperne hurtigere og de klør mindre. Jeg havde begge mine børn i natronbad, og det hjalp faktisk.
2. Hvis der er rigtig mange, som ved Vigsen, så lad skoldkopperne få luft – især dem i bleområdet. Af med ble og tøj.
3. Du kan smøre med zinksalve eller A-derma’s creme med udtørrende effekt. Det burde lindre, men det hjalp nu ikke yngstebarnet meget.
4. Man kan give antihistamin, hvis kløen er ulidelig for barnet, men man skal omkring en læge med det først.
4. Lad være at tro, “Jo ældre, jo værre“. Det er helt individuelt.
5. En læge har udtalt, at bliver man udsat for søskendesmitte, så kan udbruddet af skoldkopper blive meget værre, da smitteperioden er så intens og langvarig. Den er god nok i vores tilfælde, men at sige den gør sig gældende hver gang, det tror jeg ikke.
