Juleglæden, der kom for tidligt

Jeg ved ikke hvad pokker der sker. Jeg er kommet i julestemning. Juleglæden er over mig. Sådan for alvor. Jeg føler trang til at trække de elektriske lyskæder ned over vores buksbom i haven, bage pebernødder, lytte til Wham, spise skumjulemænd og snebolde, pynte op og lave kalendergaver.

Jeg tillader ellers aldrig mig selv at komme i julestemning før min fødselsdag (okay, det har heller aldrig været nødvendigt), som er lige om hjørnet, og næsten heller ikke engang før Filøjsens fødselsdag, som er den 7. december. Men i år har julestemningens klamme hånd lagt mig i et fast greb allerede. Og jeg ved ikke hvorfor?

Men måske det har at gøre med Filøjsen. Han glæder sig rigtig meget til julen i år. Han er jo en distræt lille fyr, og sidste år forstod han da julen, men i år kan jeg mærke, at han er bevidst om den på en helt anden måde.
Det kan selvfølgelig også have noget at gøre med, at vi har hørt Nissenbandens sange på repeat på den sidste tid. Jeg elsker ‘Nu er det jul’. Det er uden sammenligning Den Bedste Julekalendersang ever. Kan I huske den?
Ellers skal du bare læse omkvædet herunder, så kommer den 100 % til dig (det hjælper nok også, hvis du er født i 70’erne eller 80’erne):

“Højt oppe langt mod nord,
der hvor julemanden bor
og kigger fra sit vinterskjul,
der står hans kane klar
til den tur, han tar’
så det kan bli’ en dejlig juuuuuul   …”
Filøjsen er begyndt at insistere på, at jeg synger den for ham efter godnathistorien. Så lukker han øjnene, så skal jeg nusse ham i panden og synge sangen.
Til alle jer, der kender sangen, så ved I, at tonen ligger enormt højt, og kun sådan en som Ann Hjort (Skovnissen Puk, red.) kan bære sådan en sang med hendes smukke stemme. Det kan jeg ikke. Slet ikke. Når jeg taler, lyder det nogle gange som en kartoffel sidder på tværs i halsen. Og når jeg synger … jeg vil slet ikke vide, hvordan det lyder.
Men så sidder jeg der, lænet ind over min søvnige søn, syngende i det højeste toneleje min stemme kan klare. Pivfalsk og skingert. Folk ville løbe skrigende bort. Men Filøjsen synes simpelthen, at det er det mest vidunderlige, og han slapper af og lytter helt intenst til min skønsang. Det er nærmest tragikomisk. Men helt ærligt, så nyder jeg, at han synes hans mor er toppen, selv når hun synger pivfalsk for ham.
Vigsen stoppede jeg med at synge for i foråret engang. Jeg ville lige berolige hende med lidt sang en aften, hun var vågnet brat op i gråd. Hun halvsov og hang træt på min skulder. Jeg nynnede og gik derefter over i stille sang. Så satte hun sig helt op på min arm, kiggede vågent på mig, lagde hånden over min mund og sagde: “Ti stille, mor.”
Hun ved hvad hun vil have, og hvad hun ikke vil have. Jeg tog det ikke personligt. Hun er trods alt kun 2 år.
Jeg er i øvrigt ret spændt på julen hvad angår Vigsen. Hun glæder sig også, fordi Filøjsen gør. Men vi har nævnt nogle gange nu, om Julemanden ikke skal have hendes sutter. Det har udløst grådanfald. Så jeg er lidt nervøs for, om hun i år løber skrigende bort, når hun ser ham.
Under alle omstændigheder, så kommer han i hvert fald. Vi skal både besøge ham inde i Aalborg (seriøst, ham de har til at gå derinde ved julebyen er virkelig autentisk!), og så kommer han naturligvis juleaften.
Og så snart min fødselsdag er overstået, så går jeg altså i krig med julepynt og kalenderlys.
Tidligt eller ej.
Lige nogle billeder fra julen de tidligere år …
Juleglæden, der kom for tidligt
Filøjsen som 2-årig. Julemanden er just trådt ind af døren.

Julen 2012. Julemanden får en krammer, men ingen sutter, af Filøjsen.

Julen 2013

Årets julekortbillede anno 2013

 

Udgivet i barnetro, jul, julemanden, julestemning, nissebanden | Tagget | 2 kommentarer

En nybegynders første blogevent

I søndags drog jeg af sted sammen med Nadja fra Drengemor.dk til mit første blogevent i NRGI Park og Arena i Aarhus. Seje Jelena fra Iværksættermor.dk havde inviteret os til en event, hvor hun fremviste sin egen og helt nye børnetøjskollektion, Magic Robes.

Ungerne blev hjemme hos far, og jeg stod op, før resten af huset vågnede. Klokken 7.30 var vi på vej mod Aarhus. Nadja kunne ikke få sine drenge passet den dag, så der var alligevel lidt at se til 😉 Men det var ganske hyggeligt med liv på bagsædet derned, og vi fik snakket en masse.

Vel ankommet bød Jelena velkommen. Ud over hende, var der også repræsentanter fra Krutter og Knast by Krutter samt fra et – for mig – hidtil ukendt børnetøjsmærke, FairTail.

Det var et rigtig fint set-up. Gode og lyse lokaler, masser af plads for børn og voksne, delikate små anretninger og en overraskelse i form af goodiebags til alle.

En nybegynders første blogevent
første blogevent
Kollektionen Magic Robes til børn fra 0 – 4 år
første blogevent
Jelena i gang med at konversere med diverse mommybloggere 🙂
Jeg har altid været begejstreret for børnetøjsmærket Krutter, og faldt over dette sæt til Vigsen, som jeg lige må nøjes med at drømme om.
Blev også positivt overrasket over deres lillesøstermærke Knast by Krutter, som er mere grafisk i udtrykket. Der var virkelig fede ting imellem.
Fairtail.
For en foodie som mig, der ikke havde nået morgenmaden, var det skønt at der var disket op med lækkerier 🙂

 

Til eventet var også søde Simone, som du kan lære bedre at kende på hendes faste tilholdssted her. Vi har været i online mødregruppe sammen på Facebook, siden min graviditet med Vigsen, og jeg glædede mig derfor til endelig at møde hende rigtigt. Hun var præcis, som jeg havde forestillet mig bare endnu smukkere, og vi startede begge vores event med at springe hen og snakke med Jelena.

Jeg kender jo kun Jelena gennem bloguniverset, med havde et indtryk af hende som en åben, ligetil og nede på jorden type. Og det indtryk holdt stik. Jelena krammede os, og hun snakkede på livet løs, hvilket gjorde det meget nemt for mig at være et sted, hvor jeg ikke kendte ret mange eller helt vidste, om jeg nu gjorde noget rigtigt eller forkert.
Jelena var SÅ glad vi for at vi ville komme, mens jeg bare var lykkelig for at jeg overhovedet måtte komme. Hun fortalte med glædesstrålende øjne om sin 3. baby, børnetøjskollektionen Magic Robes, og frisk som hun er, slog hun da også lige det lange garn ud for at vise os, hvordan det egentlig går med Projekt ‘No Poo‘ (hvis du følger hende, ved du hvad det handler om).

Hun er bare et godt menneske, man kan mærke det med det samme. Jeg ønsker virkelig for hende at hendes fine børnetøjskollektion får stor succes. Det burde den få, for det er virkeligt lækkert og blødt tøj i fine farver og super god kvalitet, og så er det 100 % økologisk.
Mine unger har selv fået et sæt tøj hver, som de, i skrivende stund, sover i. En af de mange gode ting ved tøjet er, at det kan bruges i dagtimerne som almindelig outfit og som nattøj. Filøjsen er så stor nu, at jeg nok kun vælger at bruge bukserne som natbukser, men trøjen kan sagtens bruges til et par jeans. En anden smart ting er, at tøjet er unisex, og det er vældig heldigt, når man, som jeg, har en af hver, så kan det gå i arv. Farverne i kollektionen kan sagtens bruges både af drenge og piger, synes jeg.
Den sidste ting, jeg må nævne, er, at det passer perfekt til tumletid, som vi kalder det herhjemme. Vi har et par vilde børn, der elsker at løbe, hoppe, springe og mosle med hinanden (gerne i sofaen, selvom de egentlig ikke må, men den er en midlertidig billig løsning, så det går nok). Af og til er det det rene Hurlumhejhus. Da tøjet er så blødt og uden knapper, lommer og lynlåse er der fri bevægelighed for små størrelser, som I nok også kan fornemme på billederne.

Efter det hyggelige event åbnede Børnebazaren nedenunder i de to store haller. Der var alt til børn – og med gode procenter! Jeg besindede mig, selvom det var nemt at svinge dankortet over de mange fede ting, tøj og sager. Jeg fik købt lidt legetøj til børnenes kalendergaver, og så fik jeg endelig fat på en ABC plakat i ramme fra Alfabetdyr til Filøjsen (designeren bag findes også på Instagram under @alfabetdyr, og hun laver bare de flotteste plakater og print til børneværelserne).

Efter en skøn formiddag gik turen hjemad mod Aalborg, og det er bestemt ikke sidste gang jeg deltager i et blogevent, hvis jeg selv kunne få lov at bestemme 😉

Jeg ved ikke om jeg for en god ordens skal sige, at intet af ovenstående er sponsoreret (haha, som om det nogensinde ville ske!). Det er blot min egen begejstring for sagerne, der kommer til udtryk 🙂

GOD WEEKEND!

Udgivet i blogevent, børnemode, fairtail, knastbykrutter, krutter, magicrobes | 4 kommentarer

En af de der uger …

I går så jeg dette billede på min Instagram.

 

Jeg smilede og tænkte: ‘JA sgu! Sådan burde ALLE dage være!’

Jeg er ikke på barsel mere (og jeg storsavner altså den tid og den ro, der fulgte med).
Nu raser dagene af sted. Børnene skal hentes og bringes, arbejdet skal passes, maden skal laves, vasketøjet vaskes, der skal handles ind, børnene puttes  … Housewifestuff – I kender det. Formentlig.
Overskuddet er nærmest ikke-eksisterende i disse dage. Jeg har ellers været til et fantastisk blogevent hos Jelena i weekenden, og der er nok ting at fortælle om. Men de må lige vente, indtil jeg har den fornødne tid, mine øjne ikke føles som små tørre sprækker, og min hjerne ikke lacker.

Der er masser af arbejde de næste dage, og derudover drager min kære mand til London på torsdag, og ungerne og jeg må selv stå for hyggen i en 4 dages tid, så i denne uge er der nok ikke plus på overskudskontoen. Det må blive en læse-med uge i stedet, tænker jeg. Og så skulle jeg måske prøve det der ‘gå-tidligt-i-seng-noget’.

Apropos, hvor mange indlæg er det så “bedst” at lave ugentligt? Er der nogle uskrevne regler for det?

Udgivet i hverdag, refleksion, travlhed | 4 kommentarer

Jeg gør det sgu! (…og lidt om Halloween)

Nu har jeg funderet og overvejet i en uges tid siden mit indlæg, hvor jeg “slog op”, som jeg fik rigtig megen god respons på. Tak for det, søde mennesker.

Jeg opretter mit eget domæne. Og jeg gør det selv. Jeg prøver i hvert fald selv. Hvis det så kikser fuldstændig for mig, så spammer jeg Henriettes og Charlottes mailbokse med spørgsmål. Eller inviterer dem på kaffe … tsk tsk 😉
Jeg har været langt omkring, spurgt en masse, læst en masse, kontaktet IT-kyndige bureauer og personer og fået tilbud. Jeg har været fristet, fordi min tid i forvejen er knap. Men min økonomi er tungen på vægtskålen. Jeg må selv i gang (godt opmuntret af jer, der siger, at det slet ikke er så svært *host host*).

Jeg har en idé til et nyt domænenavn, som endnu er hemmeligt, men jeg er ikke sikker på det. Har I gode forslag til navne, så fyr løs. Jeg har tid nok, og hænger ud med Blogger lidt endnu. Vi er ikke uvenner, og forholdet er tåleligt indtil videre. Mit mål er, at den nye blog skal være oprettet i starten af det nye år.

Derudover er det jo Allehelgensaften i aften, hvis det skulle være gået nogens næse forbi. En fin og sjov lille højtid/tradition, der ligeså stille er ved at vinde indpas herhjemme igen. Vidste I godt, at det ikke er amerikanerne, der har vetoret på Halloween? Nej vel. Det er sgu Europa.

Det forholder sig nemlig sådan, at det irske folkeslag, Kelterne, fejrede de døde helgener som de første for flere hundrede år siden. I det 19. århundrede tog irske og skotske immigranter traditionerne omkring All Hallows Eve med sig til USA, hvor den gennem årene udviklede sig til den højtid/tradition den er i dag, hvor man om aftenen den 31. oktober sætter lysende græskarhoveder ud i forhaven for at skræmme de onde ånder væk, mens børn og unge går rundt i gaderne klædt ud som zombier, spøgelser eller hekse og trick or treat’er den for vildt.

Mange synes, det er latterligt med endnu en amerikansk tradition i Danmark, som supermarkederne tjener fedt på. Lidt ligesom Valentines Day og blomsterforhandlerne. Men vi har altså holdt Allehelgensaften- og dag herhjemme i tidligere tider. Dagen blev simpelthen afskaffet i Danmark ved en helligdagsreform i 1770, hvorefter den forsvandt ud i intetheden. Lige indtil den vendte tilbage i slutningen af 1990’erne under det amerikanske navn Halloween.

Nå, nu kørte jeg lige ud af et informationsspor (det er altså kun fordi, jeg lige har lavet en quiz om emnet til min 6. klasse), så lærte I måske også noget nyt i dag 😉

Men det jeg egentlig vil sige, er, at jeg synes det er pissehyggeligt med Halloween. Jeg synes det er hyggeligt at skære græskar ud i sjove former sammen med ungerne og sætte lys i. Jeg synes det er hyggeligt, at små hekse og vampyrer ringer på vores hoveddør og råber ‘Slik eller Ballade’. At se deres glæde, når de får en æske Smarties.

Hvad synes I om Halloween? Er det noget, I gider?

Gyserhistorier, gyserfilm og klamme happenings er lige mig, så jeg hilser Halloween velkommen og ønsker jer alle en uhyggelig aften.

MUHAHAHAHAHA!

Udgivet i beslutning, Halloween, nyetider | 2 kommentarer

Lidt om Vigsen og hendes første guldkorn #1

Jeg har sagt det før. Vores pige er virkelig bare så meget sin egen. Jeg undres hver dag. Hun er 2½ år nu, og har en mening om alt og en stædighed, der kan skræmme livet af 10 æsler. Hun gør hvad der passer hende, og man skal seriøst sætte hårdt mod hårdt, hvis hun ikke skal få overtaget (må blankt erkende at der står 17-0 i hendes favør, hvad angår dilemmaet om brug af sut).

Hun kan være hysterisk, og hun kan nå decibelhøjder, der er en operasangerinde værdig, under sine anfald. Lige nu er det egentlig ret sødt, bortset fra ens trommehinder og tålmodighed lider overlast. Men når hun står der med håret strittende i alle retninger, små knyttede næver, rød i kammen af raseri og brøler: ‘MEN JEG VIL, JEG VIL, JEG VIIIIIL!!!!’ og stamper i gulvet på samme tid, så er det virkelig svært ikke at grine og lade hjertet flyde over af kærlighed.
Meeeen, jeg tror nu også, at står hun der som 4-5 årig på samme måde, så begynder det charmerende at krakelere.

Alt det her er til at holde ud, fordi hun på samme tid er den kærligste og sjoveste lille personlighed. Hun er en kælepotte, der krammer og kysser og charmerer sig ud af mange situationer.
Sprogligt synes jeg hun er langt fremme i skoen og udtrykker sig for det meste i klare vendinger. Jeg sammenligner hende med Filøjsen, som ikke var nær så langt fremme sprogligt i denne alder. Men jeg tror egentlig, hun er ret gennemsnitlig mht. sproglig udvikling.

Det leder mig videre til hendes allerførste guldkorn her på bloggen. Eller måske snarere sjove og spøjse udsagn …

Begge unger har fået reflekser fra TrygFonden, og dem var Vigsen bare ovenud lykkelig for. De har i lang tid fulgt hende overalt. En morgen, vi skulle ud i bilen og hun tabte den, råbte hun:
“Moar, jeg tabte min reflæsk! Reflæsken ligger der!”
Min mand og jeg diskuterede økonomi i køkkenet, mens hun legede i stuen med sine dukker. Hun kigger op på os og siger:
 
“Kan I ikke lige tie stille, jeg prøver faktisk på at putte babyen her!”
Filøjsen og hende sidder og ser Bilen Brum på dvd i legeværelset. Vigsen kommer, med underlæben skudt frem og armene i siden, ud i køkkenet til mig:
Hende: Jeg er sur på Filøjsen.
Mig: Hvorfor?
Hende: Jeg gider ikke se Brum længere.
Mig: Nå, hvad vil du så?
Hende: Jeg vil gerne se Madagaskar filmen. Det vil Filøjsen ikke.
Mig: Hvad skal vi så gøre?
Hende: Det ved jeg ikke. Det er derfor jeg henter dig!
Mig: I kan jo se Brum færdig først og se Madagaskar bagefter.
Hende: Jaaaaaaaa!

Hun løber ned til Filøjsen og siger:
Vi ser Madagaskar bagefter. Er det så en aftale?
Ingen svar.
Hende: Hør efter! Vi ser Madagaskar bagefter. Er det en aftale? 
 
(voksenindflydelse, much? *host host*)
 
En morgen har jeg givet hende en fin grøn kjole på fra PDL, og jeg siger, at nu er hun fin.
Hende: “Men jeg vil gerne have bukser på, så jeg er sej!”
Når vi vågner i sengen om morgen, vågner hun altid meget brat, sætter sig op i mørket og råber et eller andet. I weekenden råbte hun:
“Sluk lyset op, mor!”
 
(som er Vigsensk for ‘tænd lyset’ 

Udgivet i guldkorn, Vigsen | 3 kommentarer