Jeg oplever ind imellem at det kan være et big issue for nogle mødre, når de tager sig tiden til at pleje sig selv og egne interesser, der ikke involverer deres små børn. Det er som om, det skal forsvares. Tager man af sted til koncerter, julefrokoster, weekendture, overnatninger, byture og fortæller det til omgangskredsen, bliver fortællingen ofte efterfulgt af: “Jeg har bare brug for lidt tid til mig selv, så er jeg jo også en bedre mor for mine børn, når jeg har fået tanket op” eller “I det lange løb, kommer det jo mine børn til gode”.
Og hvorfor hører man aldrig mænd sige sådan? De tager bare på den skitur. Og så punktum.
Der er også den med, at man holder en fridag fra sit arbejde, og sender sit barn i institution. Den er grum. Det valg skal da virkelig forsvares og forklares. Den er måske også lidt lakrids. Men som med alt andet, er det et valg med nuancer.
Faktum er bare, at i en hverdag med børn, lange arbejdsdage, rengøring, tøjvask, oprydning, madlavning, badning, putning … (du kender remsen)… Så kan nogle timer derhjemme – A L E N E – til at få ordnet alle disse praktiske ting, være lige netop dét der gør, at hele læsset ikke vælter for en i den uge.
Man er meget på som mor – både praktisk, logistisk, følelsesmæssigt og pædagogisk, at man fandme ind imellem bare er nødt til at stoppe op og råbe: PAUSE! (og så selvom jeg har en mand og kun 2 børn … )
Og jeg synes det skal være okay. Uden dårlig samvittighed.
Jeg ved godt, at der nu sidder mange derude, der ikke er ligesom mig, og som ikke har samme behov som mig for bare at være sig selv, men der sidder nok også nogen, som kan genkende det. Uanset hvordan man er som mor og hvilke behov man har for personlig space, så synes jeg nu stadig man skal unde sig selv det, hvis man kan 🙂 Det er friggin’ rart.
For at præcisere, så mener jeg ikke at man skal farte rundt til spas og mig-tid hver eneste weekend, men jeg synes, at man skal huske at gøre det engang i mellem.
Jeg har f.eks. lige været af sted uden børn og mand, men med 4 skønne og gode veninder (som også er mødre).
Vi taler veninder, som jeg har kendt tilbage fra børnehave- folkeskole- og gymnasietiden. Jeg er privilegeret og virkelig heldig at have dem i mit liv, og det er fedt, når det kan lade sig gøre, at vi alle sammen lige har et hul i vores ret travle kalendere og kan pleje venskabet.
Så vi tog en tur til Skagen i en weekend. Der var tid til snak, hygge, rødvin, god mad og lange gåture. Det var fantastisk.
Vi kørte af sted fredag aften (allerede dér havde været problematisk, hvis børnene skulle have været med – det ville jo bryde al struktur og faste sengetider ;-)), vi bestilte pizza, drak rødvin og snakkede til langt ud på natten.
Vi kunne sove længe (den sætning fortjener at stå fremhævet og som et afsnit for sig selv).
Vi shoppede, spiste burgere på Jacob’s, gik tur i regn og blæst ned til havet og lavede lækker aftensmad. Der var aldrig nogle afbrydelser. Ingen børn, der skulle skiftes, spises af, trøstes eller puttes. Jeg tror vi fik snakket lige så meget på de to dage, som vi har gjort samlet set på de sidste 5 år (true!).
Jeg kom hjem – glad, let til mode, varm om hjertet og lidt rødvinstræt – til to små banditter, som havde hygget sig med deres far, men som også havde savnet mig – og det var gengældt.
Nå ja, har også erfaret, at når man er af sted på sådan en solotur, så bliver det til ufattelig mange selfies i stedet for børnebilleder 😉
Herunder nogle stemningsbilleder fra turen.
Tænk at jeg siger det, men vi manglede virkelig en selfiestick (ja, sådan en sag kan faktisk købes) til ovenstående snapshot!
