Min graviditets-blå bog

Helt tilbage fra før jul fik jeg en forespørgsel fra Pernille, som har den herlige og humoristiske blog Mor med Hjertet, om jeg ville være med til at lave en lille graviditets-blå bog. Af forskellige årsager, opdagede jeg først hendes besked her i slutningen af januar, så jeg har været lidt langsom om at få den udfyldt. Men nu er den her, og det har været sjovt at skrive og dykke mentalt ned i sin graviditet igen. Læs med, hvis du lyster 🙂

Her er spørgsmålene:

Tre hurtige, opvarmende spørgsmål:

Fortæl lidt om dig selv, så som hvor du er fra, din alder og lidt om din familie.

Jeg hedder Jeanette, er 35 år, gift med Andreas og sammen har vi de to små livsstykker, Filøjsen og Vigsen (som de kaldes her på bloggen). Vi bor i hus i Aalborg og er en familie med fuldt drøn på hverdagen.

Hvad spiste du til aftensmad igår aftes?

Tacoskaller med salat, oksekød og rispilaf.

Hvilken app kigger du først på hver morgen?

Instagram, tror jeg. Skarpt fulgt af Facebook.

Og nu til sagen:

Hvilken graviditet vil du fortælle om?

Det er svært at vælge! De var begge gode graviditeter. Men jeg vælger den første med min søn. Jeg skrev en masse ned under den graviditet og dyrkede den vist også lidt. Det var der bare ikke samme tid til, da jeg ventede Vigsen.

Din alder da du fandt ud, at du var gravid?

29. Jeg nåede det liiiiige … Ville så gerne være gravid inden jeg rundede de 30.

Var det en planlagt graviditet eller en overvældende overraskelse?
Det var planlagt. Mest af mig. Jeg er 2 år ældre end min mand, så han skulle presses lidt, men han var selvfølgelig med på det, da vi endelig tog beslutningen og jeg smed p-pillerne.

Hvilken metode brugte I til at blive gravid?
Naturen måtte gå sin gang. Men vi prøvede da både den der med hver dag, hver anden dag og hver tredje dag, numsen op i vejret bagefter og sådanne cirkusløjer. Det tog os 8 måneder, før den var der. 

Havde du nogle symptomer, der fik dig til at tage en graviditetstest?

Jeg gik 8 dage over tid. Jeg var faktisk ret langsom om at teste. Husker stadig da jeg stod med graviditetstesten og kneb øjnene hårdt sammen. Jeg turde ikke åbne dem i frygt for at blive skuffet over en enkelt streg. Men der var to, og da jeg indså det, sprang jeg 3 meter op i luften af glæde og råbte til min kæreste (som han var dengang) at han skulle skrue ned for TV’et.

Hvordan fortalte du din mand, at du var gravid?

Ja, som sagt … så stormede jeg ind til ham i sofaen med viftende med testen i hånden og råbte “Jeg er graviiiiid!”. Desværre for mig sad han og så en Champions League kamp med Manchester United, så han var ikke 100 % fokuseret lige da jeg viste ham testen (yes yes, vigtig er det fodboldhold). Men han blev glad. Meget glad. Om aftenen havde vi svært ved at falde i søvn. Vi snakkede om det lille liv, der nu voksede i mig, og om at den lille spire var helt vores egen. Det var stort. Og meget svært at forstå.

Delte I nyheden på en bestemt måde? Personligt, på sociale medier eller andet?
På det tidspunkt var der ikke gået sport i af at dele nyheden på Facebook på en kreativ måde (ærgerligt for jeg er typen på det). Men vi fortalte det til familien ved at give den kommende farmor et påskeæg indeholdende en hvid garnnøgle, hvorpå der stod, at hun godt måtte gå i gang.

Min familie fik også et påskeæg indeholdende en pixibog og nogle små futter, tror jeg det var. Alle fattede hintet 😉

Vi skrev det på Facebook efter nakkefoldsscanningen i uge 13, og da jeg var ca. 30 uger henne, lagde jeg det første billede af mig selv op med den gravide mave. Og hey, jeg fandt det! (meget sjovt at læse kommentarerne fra dengang igen)

preggome

Beskriv dit første trimester med tre ord og fortæl hvorfor.

Fantastisk, besynderligt og ambivalent. Jeg havde selvfølgelig den vilde optur over endelig at være blevet gravid. Samtidig var det så mærkelig, at der voksede et lille liv inde i mig. Det var svært at forholde sig til. Pludselig skulle mit liv leves anderledes … jeg har altid været en festlig type og gået meget i byen. Det var underligt at min kæreste fortsatte med det, mens jeg skulle være ædru og begyndte at tænke voksne og ansvarsfulde tanker. Min identitet og opfattelse af hvem jeg var, begyndte at ændre sig allerede i graviditeten.

Jeg fik sådan en graviditetsscrapbog af en veninde, lige da jeg var blevet gravid. Jeg skrev rigtig meget i den. Bl.a. skrev jeg noget om mit første trimester deri. Ting og tanker, som jeg fuldstændig har glemt igen. F.eks. kan jeg sidde nu og læse, hvor mange nektariner jeg præcis spiste én enkelt aften og at jeg savnede min mor, som døde 4 år før jeg blev gravid. Her er et lille uddrag: “Samtidig savnede jeg pludselig min egen mor helt afsindigt (din mormor). At blive gravid er den største ting, der er sket for mig – og ikke at kunne dele glæden med min mor, var/er fuldstændig uoverskuelig for mig. Det gav store skår i glæden”.

Hvilke graviditetssymptomer oplevede du i løbet af det første trimester?

Træthed. Kvalme. Træthed. Når jeg kom hjem fra arbejde gik jeg omkuld på sofaen 2-3 timer om eftermiddagen. Hver dag.

Var der nogle bestemte tricks der afhjalp disse symptomer?

Som nævnt, spiste jeg en masse nektariner (og det var 14 stk. jeg indtog den aften), sodavandsis og lakrids for at holde kvalmen fra døren, og det hjalp faktisk kortvarigt.

Dyrkede du nogen form for motion under graviditeten?

Jeg svømmede en del og jeg gik til graviditetsgymnastik, tror jeg det hed.

Besluttede du og din mand at finde ud af kønnet på barnet?

Jeps, det kunne vi ikke lade være med. Vi var begge supernysgerrige efter at finde ud af det. Da vi fik afsløret, at det var en dreng derinde, udbrød min mand: “Yes! Jeg er kongen!” … og han var ellers fuldstændig ligeglad med hvilket køn det var. Haha, as if!

Hvordan valgte du healthcare provider til din fødsel? Jordemoder/doula, almindelig OB/GYN eller noget andet? Hvis du bor i Danmark, kan du fortælle om, om du var glad for din praktiserende læge, hvilket hospital du fødte på og hvordan du oplevede personalet det pågældende sted.
Jeg var faktisk ikke overdrevet tilfreds med min læge. Han var dygtig, men altid sådan lidt kort for hovedet og kontant, men nogle gange er det jo også godt nok. Da Filøjsen så kom til verden og min læge skulle undersøge ham efter de 8 uger, så synes jeg, han var enormt hårdhændet ved ham. Vendte ham rundt i hænderne ret skødesløst en meter over gulvet, trykkede hårdt på ham, mens han græd og sådan. I tænker nok: “pylret førstegangsmor”. Og ja, det var jeg da også, men oveni han ikke var så sympatisk, så kunne min begejstring for manden ligge på et meget lille sted. Da Filøjsen ved enden af besøget kvitterede med en ordentlig omgang remoulade-bæ op ad ryggen på sig selv, ud over blekanten og ned på lægens briks, så var han tydeligt irriteret, og vi blev hurtigt losset ud på et lille toilet, hvor der ikke var mulighed for at skifte ham andet end på det kolde gulv. Lige dér besluttede jeg mig for at skifte læge, og det kunne jeg heldigvis godt. Jeg fik et lægeklinik med 8 læger tilknyttet, vores primære læge blev min navnesøster og en kvindelig læge med en engels tålmodighed og høj faglighed. Det kunne kun blive godt! Og det blev det også. Still is.  

Nu røg jeg ud på et sidespor. Wooops. Nårhmen, jeg fødte Filøjsen på sygehus Nord i Aalborg. Jeg havde nogle meget kompetente og empatiske jordemødre. Ved vagtskiftet omkring midnat, kom Janne ind af døren og skulle klare resten af fødslen. Hun var som sendt fra himlen. Sød, forklarende, indlevende, glad og handlekraftig. Jeg havde haft veer i 6 timer, og det hele var gået lidt i stå, og det var jeg ked af. Jeg havde forventet en hurtig fødsel pga. familiehistorien. Hun satte sig ned og talte med mig om mine forventninger til det hele, og sagde, at nu måtte det tage den tid det gjorde, og det skulle jeg finde ro i. Hun skulle nok blive der til at tage imod min guldklump og sørge for, der ikke skete ham noget. Det gjorde hun også. 4 timer senere tog hun og min mand i fællesskab imod Filøjsen. Han var simpelthen verdens lækreste lyserøde klump af en baby.

Ventetøj… Kunne du finde noget du kunne lide, eller havde du nogle favoritter fra dit almindelige klædeskab, som kunne bruges?

Ja, jeg havde en del fra H&M og Vero Moda. Mama og Mamalicious. Det var meget leggings og kjoler. Men også en del graviditetsjeans.

Hvad var dine spisevaner under din graviditet? Var der noget du bare måtte have eller slet ikke kunne udstå?

Jeg mistede ikke lysten til hverken kaffe eller andet vanedannende, som man så ofte hører. Jeg skar ned på kaffen pga. baby, men ellers spiste jeg ret meget som jeg plejede. Dog gled der ekstraordinært meget makrel i tomat ned. “Hej hej Stinky-Winky!” 😉 

Havde du nogen form for graviditetsrelaterede forskrækkelser under din graviditet?

Nej, ikke jeg kan huske.

Hvor meget tog du på i vægt i løbet af graviditeten?

14 kilo. De 9 af dem, var væk igen, da jeg kom hjem fra sygehuset, hvor vi var indlagt i 5 dage. 3 kilo røg yderligere af. Men af uransagelige årsager er de kommet snigende på igen. Alle sammen 🙁

Fødte du vaginalt eller ved kejsersnit?

Vaginalt.

Fik du nogen form for smertelindring under fødslen?

Ja, jeg fik en epidural, fordi Filøjsen sad fast i bækkenet og det trak ud. Det var en skøn pause at få midt i det hele. Den blev slukket for igen 2 timer før mine presseveer begyndte.

Hvad målte og vejede dit barn ved fødslen?

3420 gram og 51 centimeter

Hvad er dit barns navn?

Åhhhh …. okay så. Aksel.

Hvordan valgte I navnet?

Jeg elskede det navn fra start. Min mand ’syntes godt om’ og således kunne det ikke være anderledes. Vi var også omkring Otto, Viggo og Gilbert, men der var egentligt ikke så meget slinger i valsen. Det var værre med nummer to 😉

Ammede du eller gav flaske eller begge og hvor længe? Og hvordan var det for dig?

Det er en længere historie, som jeg har beskrevet meget detaljeret lige HER. Men kort. Ja, jeg ammede i 10 uger, så gik det i vasken efter lillemanden havde taget alt for lidt på. Så startede flaskemor-eventyret, men drengen havde det godt, og det var det vigtigste. Jeg kom aldrig til at nyde amningen med Filøjsen. Dertil havde vi alt for mange problemer og bekymringer, der overskyggede det hele. Men med nummer 2 nød jeg det, fordi det kørte meget bedre.

Hvad holdt du mest af ved denne graviditet?

Min store struttende mave. Jeg synes den var så flot der i 6. – 7. og 8. måned. Jeg elskede at mit hår og mine negle blev stærkere (af alle vitaminerne sikkert). Jeg elskede at mærke liv derinde og de vilde spark. Det var så surrealistisk at se sin mave blive levende om aftenen, når han bumpede rundt derinde.

Er der en bog, app eller hjemmeside du havde gavn af, da du var gravid, som du kan anbefale til andre gravide?

Åh ja, jeg brugte www.min-mave.dk som graviditets – og mødregruppe forum online. Jeg kan ikke beskrive hvor meget støtte og hjælp jeg fik af de damer i min december terminsgruppe. For ikke at tale om de venskaber, der er kommet ud af gruppen. Jeg ved faktisk slet ikke hvad jeg skulle have gjort uden. Vi er senere rykket på Facebook i vores egen gruppe, og jeg kan ikke forestille mig, at samhørigheden nogensinde ophører.

Derudover kan jeg også anbefale den ovennævnte graviditetsscrapbog (hvis man ikke lige er bloggertypen). Jeg tror ikke den fås mere, men så lav din egen. Det er guld værd at have nedfældet sine tanker og ord omkring graviditeten, for man glemmer det alt for hurtigt igen. Den ser sådan her ud. Så kan I også ved selvsyn se lidt kragetæer fra en forstyrret Hormonella 😉

graviditets blå bog

graviditets blå boggraviditetsbog1

Håber du at få flere børn i fremtiden?

Det har været et dilemma – for både og. Jeg ville engang gerne have haft 3 børn. Sådan så jeg mig selv, inden jeg fik mine to barylere. Men to passer os fint, og jeg har nogle personlige ting, der udelukker muligheden for at få en efternøler, hvis det var det vi ville. Så nej, ikke flere børn.

Hvis du skulle give ét råd videre til en, som gerne vil være gravid eller lige har fundet ud af ,at hun er gravid, hvad ville det så være?

“Du vil få en masse gode (og velmenende) råd gennem graviditeten og når du har født. Vælg en eller to personer, der kender dig rigtig godt, og som er forholdsvis opdaterede på det at have en baby, og spørg dem, når du har spørgsmål og tvivl omkring det hele. Sortér alt det andet fra. Man bliver bims.

Og …. når baby er kommet: “Stol på din ny tilegnede mor-intuition angående din babys trivsel. Den er vild og som oftest fuldstændig spot-on.”

Udgivet i Filøjsen | Tagget , , , | 5 kommentarer

Elsa-effekten

Der findes den her Disney tegnefilm slash musical, der handler om to smukke isprinsesser. Den hedder Frost. Måske kender du den? 😉 Hvis ikke, kan du roligt hoppe videre. Det her indlæg vil blot fremstå som det rene volapyk for dig.

Men kender du Olaf, Svend, Christoffer og de to smukke og rimelig velsyngende søstre, Elsa og Anna, så er du med, og så bliver du nødt til at læse videre nu. For det er komisk. Elsa-effekten har ramt os som en gigantisk og stenhård snebold herhjemme. Nedenstående 10 udsagn er hørt her i villaen (af børnene forstås) den seneste måned – nogle af dem flere gange:

Frost1

1. Mor, vi er blevet ramt af en evig vinter! (den 5-årige, da han opdager, der er   faldet sne udenfor)

2. Har du is i dit hjerte? (den 2-årige siddende på min mave, stirrende med rynkede bryn og alvorlige øjne på mig)

3. Snemonsteret kommer! (sådan lidt random råbt under deres løbelege)

4. Jeg har ventet alt for længe nu … ” (synges når den 2-årige venter på storebror)

5. Skal vi ikke lave en snemand? Kom nu ud og leg med mig. Vi laver aldrig noget mere … (synges af den 2-årige sådan cirka hele tiden)

6. “Let it go, Let it goooooo! Den er fed at danse til” (den 5-årige, når rulleteksterne sætter ind)

7. “Mor, nu har du gjort Anna ked af det” (siges med et bebrejdende blik på mig, når hun trisser rundt med sine dukker, der nu alle hedder Anna. På nær Elsa.)

8. “Bilens hjerte er frosset til is”. (Filøjsen en morgen vi ikke kunne starte bilen)

9. “Løb, løb, løb, løb, løb”! (se punkt 3)

10. “Hvor er min Elsa-kjole henne?” (den 2-årige så snart hun slår øjnene op om morgenen)

Nogle derude, der oplever noget lignende? 🙂

 

 

 

Udgivet i børn, Filøjsen, guldkorn, hverdagsglimt, Vigsen | 6 kommentarer

Dette er også virkeligheden

Hvis man kun ser mig gennem billeder på IG og læser et par lette blogindlæg af mine ind imellem, så husk at det ikke er hele virkeligheden. Man glemmer det nogle gange. Det gør jeg i hvert fald selv, når jeg ser de smukke og pletfrie billeder af andres hjem og deres altid glade og harmoniske unger på Instagram.

Virkeligheden har været mindre skøn i villaen i denne uge. Jeg har været  træt og ophængt. Jeg er træt og ophængt. Arbejdsmæssigt har der været drøn på. Selvom jeg ikke længere “må” arbejde om aftenen, skete det alligevel i tirsdags, da jeg bare ikke kan møde op uforberedt til undervisning. Arbejdsdagen var ellers lang nok i forvejen. 8 – 17, derefter handle hurtigt ind og hjem til mand, børn, aftensmad, rodet hus og vasketøj i tilfældige bunker.

Unger blev spist af efter kampe omkring det med at spise aftensmad, der blev ryddet op, ungerne blev badet og puttet (heller ikke uden skrig og skrål), så mere oprydning. Jeg sendte et langt blik efter sofaen kl. 20, men satte mig ved computeren og fik så arbejdet i 2½ time for at skrubbe i seng kl. 23 efter at have sat en vask over. Kunne stå op 5.45 og tage på arbejde med god samvittighed næste dag.

Dødssyg og travl hverdag har præget ugen. Nætterne har været præget af pænt hysteriske udbrud fra Vigsens side i mere eller mindre bevidst tilstand. Lyspunktet var, da manden og jeg onsdag bestilte et lille kro-ophold med gourmetmad og bobler i vinterferien. Meget spontant og meget tiltrængt. Det hele går op i logistik, madplaner og forefaldende huslige gøremål for tiden. Det er der sgu ikke meget romantik i.

Bloggen har ligget død hen i 6 dage. Jeg har tænkt på den, men så blev mine øjenlåg ligesom tilsandede og tunge, og jeg har ikke kunnet overskue det. Ideer og inspiration til indlæg bliver jeg heller ikke overmandet af i uger som disse 😉

Det er endelig fredag. Helligdagen i børnefamilierne. Mit udsyn her fra sofaen er mit halvtomme rødvinsglas og manden i den anden ende af sofaen optaget af fodbold i flimmeren. Bamser tilfældig spredt ud over gulvet mellem fire bObles møbler. Ovenpå dem står mine stiletter, som Vigsen har travet rundt i og Filøjsen efterfølgende har brugt som rutsjebane til sine biler. Jeg kan skimte opvasken på køkkenbordet og  lysdekorationen fra nytårsaften står og griner af mig på spisebordet i stuen, fordi det nu er 2 uger siden jeg sidst truede med at pakke den væk.

Ikke meget insta-moment over vores hjem lige nu. Skulle man tage et snapshot af virkeligheden?

“Mest af alt holder jeg af hverdagen”, ytrede Dan Turèll engang. Jeg er tilbøjelig til at give ham ret. Især hvis der med hverdagen fulgte et job på deltid, rengøringshjælp på daglig basis og en kok. Og en vaskekone.

virkeligheden

 

 

 

 

 

 

Udgivet i hverdag, hverdagsglimt, travlhed | Tagget | 10 kommentarer

“5-års alderen er den værste”

Der var engang en klog mor, der sagde til mig “5-års alderen er den værste”. “Nå!”, sagde jeg oprigtigt overrasket og tænkte i mit stille sind at den daværende 3-årige, da klarede det der med at være strid på fornemmeste vis allerede nu. Jeg kunne umuligt forestille mig, at det ville blive værre. Jeg troede det ville gå fremad, jo ældre de blev.

Nu har Filøjsen kun været 5 år i en måneds tid, men jeg skal da love for at stilen er blevet lagt her efter børnehaveopstart i det nye år. Ja, han har haft sin del af grådanfald, hysteriske anfald, hidsighedsanfald og egoistiske anfald, som den lille dreng, han er. Alt sammen noget jeg ligesom har kunnet tilskrive hans alder og den kognitive udvikling.

Men nu er der tilføjet et nyt lag til den ellers ret så herlige personlighed. Han provokerer. Og det er helt og aldeles bevidst.

Et glimrende eksempel fra denne aften. Vi har haft begge unger i bad, og herefter løber Filøjsen som altid nøgen ud på gangen og spæner frem og tilbage, indtil jeg får ham indfanget og retter fokus mod, at der nu skal undertøj og nattøj på.

Jeg sidder på en lille børnestol, og han står foran mig. Jeg rækker underbukserne hen i mod ham og fortæller, at nu skal han tage dem på.

Ja ja, mor“, siger han og går hen til mig. “Men vent lige lidt … “

Så sætter han med samlede ben i ét hop rundt om sig selv, således at fronten nu vender væk fra mig. Herefter bøjer han sig let fremover, og inden jeg når at lugte lunten (so to speak) spreder han sine små, blegfede baller og slår en kæmpe rabalderskid lige op i mit åbne ansigt.

Herefter dør han af grin over sit eget påhit.

BUM! Velkommen, mor ..  til en ny epoke i den fantastiske tid med børn.

"5-års alderen er den værste""5-års alderen er den værste"

Udgivet i Ikke kategoriseret | Tagget , , | 12 kommentarer

The Fairytale Company

Har du børn og har du prøvet at holde børnefødselsdag? Så ved du måske, at der ganske ofte til sådan en fødselsdag gerne skal diskes op med en eller anden form for tema … for det vil ungen jo så gerne have. Med løg på! …  Forældrene vil sgu også 😉

Jeg er en af dem der, der siden jeg blev mor, pludselig kastede mig ud i enorme lagkageprojekter og store balloner i bestemte farver fra det sekund babyen fyldte 1 år.

Men jeg er ikke en DIY type, der laver alt pynt selv og bruger oceaner af tid på det. Mine kreative evner rækker slet ikke så langt. Desværre.

Så da jeg stod overfor Filøjsens 5-års fødselsdag, og han ønskede sig ‘en Dusty Markhopper fødselsdag’, blev jeg enormt glad for at finde en fantastisk hjemmeside med alt hvad man kan ønske af KØBE-ting til en temafødselsdag.

The Fairytale Company hedder de, og du kan finde dem LIGE HER.

Der er simpelthen ALT derinde. De har over 100 forskellige temaer til børnefødselsdage lige fra Dora the Explorer over Frost og til High School Musical 3.

Man kan erhverve sig tallerkner, krus, servietter, sugerør, bannere, balloner, slikposer og invitationer med børnenes yndlingsfigurer på. Ja, endda paphatte, hvis man er til sådan en lille en 😉

Og det er altså ikke engang fordi det er dyrt hos The Fairytale Company. Servietterne koster 25 kr. for 20 stk. og et flot Happy Birthday banner, der sagtens kan bruges flere gange, koster 29 kr.

Således klikkede jeg mig nemt, hurtigt og billigt (ren Fakta!) frem til den perfekte temafødselsdag for min Filøjs. Varerne kom få dage senere, og de var rigtig fine.

De 4 drenge til fødselsdagen synes det var toppen med Dusty Markhopper over det hele. Især sugerørene og ballonerne vakte begejstring.

Jeg tog nogle billeder, så I kan se hvor festligt det hele kan gøres med få midler.

The Fairytale Company

IMG_1609IMG_1613 The Fairytale Company

Nårh ja …  Ofte når man anbefaler Noget Som Helst i Blogland, så er der jo den med om indlægget er sponsoreret. Det er dette indlæg IKKE 😉

Det nævner jeg for en god ordens skyld. Jeg synes virkelig bare at The Fairytale Company er genial og ville ønske jeg selv havde fundet på konceptet først. De bedste og helt usponsorerede anbefalinger herfra 🙂

Udgivet i Ikke kategoriseret | Tagget , , | 7 kommentarer