Når man bliver mor, så bliver begrebet putterutine ret pludseligt og lynhurtigt en del af ens ordforråd.
Det var et ord jeg aldrig havde skænket én eneste tanke før.
Men så fik jeg jo den her fantastiske søn, der smilede så mit hjerte smeltede og konsekvent lå i supermandstilling, som indikerede en vis form for unik personlighed og humor på et tidligt stadie. En ret så elskelig lille baby.
Der var bare lige det der med, at han ikke rigtig ville sove. Mine frustrationer luftede jeg selvfølgelig i mødregruppen. Både den gruppe med de fire mødre lige i nabolaget og min online mødregruppe. Derudover blev emnet vendt med sundhedsplejersken og med jordemoderen, som tog imod ham. Jeg var desperat efter at sove mere end 1½ time af gangen om natten.
Da ørene, hans madindtag, sygdom, umodent tarmsystem og fastlåsthed i nakke og ryg var blevet udelukket som problemet, vendte samtlige babykyndige folk tilbage til samme slagord: putterutine
Altså et fast sovetidspunkt og et par genkendelige rutiner, der indikerede, at nu var det sovetid. Vi indførte så småt en, da han var omkring de tre måneder og hans indre biologiske ur var begyndt at følge vores. Et aftenbad, nattøj på, godnathistorie i dæmpet belysning og blid vuggen hos mor eller far til Søs Fengers vuggeviser. Der var ingen afvigelser! Det gik også fint. Han forstod det var sovetid nu, men så snart vi lagde ham sovende ned i sengen, gik der 10 minutter og så … VRÆL! Så vuggede vi forfra igen. Vi brugte timer og timer. Så købte jeg bogen Sov igennem uden gråd og tog rådet ‘lig ham når han er tryg og træt, men stadigvæk er vågen’ meget bogstaveligt.
Det kom der præcis lige så meget skrål ud af, men så gik vi ind til ham igen, når gråden begyndte, trøstede og puttede ham, når han var rolig og søvnig, men … stadig vågen. Sådan brugte vi vores aftener. Ind – putte ham – ud – vræl! – ind – trøste – putte ham – ud – vræl! – ind ….. you get the point.
Det tog lige præcis en måned på denne måde (for den lille fyr var stædig). Så pludselig en aften, hvor vi havde lækre tigerrejer i hvidløg og kølig hvidvin stående på bordet parat til en hjemme datenight, skete miraklet. Min mand var inde ved ham for 3. gang, trøstede, ligge ham og liste ud og stå på lur i døren. Så pludrede den lille skid i stedet for og så … blev der helt stille. Han sov! Af sig selv – uden vores arme omkring ham. Jeg husker stadig min mands vantro blik, da han kom ind for at fortælle mig om miraklet. “Skat, han sover. Helt frivilligt“. Vi highfivede og hoppede vist også lidt rundt i glædesdans, inden vi satte os til bords og nød en sen aftensmad uden afbrydelser for første gange i 4 måneder.
Siden dengang har Filøjsen bare puttet sig uden problemer. Det betyder dog ikke han sov igennem. Det gjorde han først, da han var 17 mdr., men som tiden gik blev hans soveintervaller længere og længere. Der var også lige en periode omkring suttestoppet, hvor han igen havde brug for os som tryghed, men ellers oplevede vi ikke de store problemer eller puttehelvedet med ham.
Således har jeg prædiket omkring putterutine og det at få sit barn til at falde i søvn selv på diverse fora og over kaffekoppen med trætte lidelsesfæller. Så meget at mine medmødre garanteret har tænkt ’så luk dog røven lidt, speltmor!’
Uanset, så er en putterutine et rimelig smart træk, og vi gør det stadig, men selvfølgelig har rutinen ændret sig, som årene er gået. Jeg går ikke længere og vugger min 5-årige over skulderen og bekymrer mig om der skulle sidde en bøvs på tværs.
I dag med en nu 5-årig og en på snart 3 år skal det gøres lidt anderledes med putterutinen, og det fungerer faktisk godt.
Nu er det heller ikke fordi jeg skal sidde her og hævde, at jeg har den magiske nøgle til at få barnet til at falde i søvn selv, eller at vi ingen problemer har haft, siden Filøjsen var 4 måneder.
Vi fik jo også en pige, og hun har slet ikke været ligeså medgørlig. Vi har virkelig haft vores hyr med den bette diva i forhold til emnet og selvom samme metoder blev prøvet på hende, så voldte hun os en del mere besvær i form af at kravle ud af sengen, vågne op i vanvittigt skrigeri og kaste rundt med alt fra sutter til sig selv, råbe højt og gemme sig i diverse hjørner rundt omkring. For ikke at glemme de 4-5 måneder, hvor hun konsekvent vågnede op mellem klokken 04 – 04.30 for at stå op, frisk og udhvilet til en ny dag. Men det ser ud til – efter 2 år – at glide i olie nu (håber ikke jeg jinxer).
Tilbage til vores nutidige putterutine. Jeg læste på en blog – husker desværre ikke hvilken – at en familie puttede deres børn sammen. Ingen opdeling af mor hos den ene og far hos den anden. Næh, alle 4 læste og hyggede sammen, inden man skulle i seng. Haps! Den idé nuppede vi, og det er virkelig bare hyggeligt.
Før var det som oftest sådan, at jeg sad hos Filøjsen og læste godnathistorie, mens manden tog sig af Vigsen. Nu skiftes ungerne til at vælge en bog hver aften. De er så store nu, at de godt kan følge med i samme bog på trods af aldersforskellen. Så hopper vi alle fire ind i dobbeltsengen under dynerne og læser sammen efter aftenbadningen. De elsker det!
Det giver en følelse af samhørighed, ren hygge og fællesskab, og jeg tror det er det tidspunkt på dagen, som ungerne nyder allermest. De sover godt nok på hver deres værelse, så vi lister ind med dem bagefter, hvor de krammer og siger godnat til hinanden og så i seng. Jeg synger lidt for Filøjsen, og så er det helt godnat.
Jeg fatter ikke, at jeg ikke er kommet på den idé selv. Men bedre sent end aldrig, ikke?
Hvis man ikke allerede gør det, vil jeg på det kraftigste anbefale at prøve det, hvis man ikke længere har babyer og aldersforskellen ikke er for markant. Det er på nuværende tidspunkt den bedste putterutine til dato her i hjemmet.
