Stilhed

Nogle gange så får man en mavepuster af livet. Et wake-up call om man vil. Nogle gange så kræves det, at man stopper op og prioriterer det og de mennesker, der er det vigtigste for en.

Det er det jeg forsøger at gøre i disse dage, og derfor er blog og Instagram sekundære det næste stykke tid. Jeg har dog et næsten færdigt indlæg om Vigsens 3-års fødselsdag, som jeg tænker at spytte ud inden så længe, men derudover kan der godt gå længe, før der kommer nye indlæg. Det er ikke til at sige på nuværende tidpunkt.

Jeg kommer ikke til at gå i deltaljer med hvad der kræver mit fokus, men jeg ved at situationen kommer til at løse sig, hvis bare tiden får lov til at arbejde for det.

ikkealene

 

 

 

 

Udgivet i kærlighed | 5 kommentarer

Mit BRCA1 forløb: Første sygehussamtale

Den 2. marts skulle jeg til samtale på mammakirurgisk afdeling på Aalborg Sygehus med henblik på at få fjernet mine bryster i en forebyggende operation. Jeg beskrev det i dette indlæg.

Jeg havde taget min mand med og var rimelig spændt. Nu er det nemlig sådan at der findes flere typer operationer i Danmark, hvad angår fjernelse og genopbygning af bryster, og jeg har en helt bestemt i tankerne. Hvis det kan lade sig gøre.

Der er kommet en nyere type operation frem herhjemme, især efter at skuespilleren Angelina Jolie har været igennem operationen, da hun også er BRCA1 bærer og har valgt at stå offentligt frem med sit forløb (min respekt for hende røg lige i vejret).

Det er en operation, hvor man opererer brysterne væk og genopbygger de nye samt bevarer brystvorten. Det hele gøres i én ombæring.

Den operation, der hidtil er blevet lavet herhjemme i lille Danmark, og som var denne eneste jeg kendte til, er operationen med den såkaldte expander-metode.

Man starter med at operere brysterne væk. Alt. Brystvæv, kirtler og brystvorte. Man ligger expandere ind, som er en lille “pose” med f.eks. 50 ml. saltvand (jeg er i tvivl om, hvad der i). Herefter møder man, over en længere periode, op på sygehuset til “påfyldninger”, hvor de fylder yderligere 50 ml. saltvand i. Meningen er, at huden stille og roligt skal udvide sig efter operationen og kunne nå at følge med. Disse påfyldninger kan ske hver 14. dag eller månedligt, hvorefter man efter et års tid er fuldt påfyldt på begge bryster og dermed klar til operation nummer 2, hvor expanderne tages ud og erstattes af silikone eller saltvandsimplantater.

Efter denne operation venter man en 3 måneders tid, fordi implantaterne skal have lov til at ’sætte sig’. Man kan risikere at de skal korrigeres lidt. Det vil i så fald kræve en 3. operation. Til allersidst får man tatoveret meget virkelighedstro brystvorter på sit nye bryst.

Dette forløb er på alle måder længere og mere omfattende end operationen, hvor det hele klares i én omgang.

Jeg er selvfølgelig mest interesseret i at få gjort det hele på én gang, ligesom jeg rigtig gerne vil bevare mine egne brystvorter, hvis muligt. Som jeg forstår det, tilbyder Aalborg Sygehus lige nu ikke den førstnævnte operation.

Jeg er med i en Facebook gruppe med BRCA1 og BRCA2 bærere, og derinde har jeg fundet megen nyttig viden. Blandt andet ved jeg nu, at de laver den operation, jeg er interesseret i på Rigshospitalet, i Vejle, Odense, Esbjerg, Aarhus og Roskilde. Jeg ved også man skal opfylde nogle bestemte kriterier for at få operationen. Man må ikke være ryger, ens bryster skal helst ikke være for store, og der er noget med tykkelsen på huden også. Jeg kan sige tjek til førstnævnte, men de to sidste er jeg knap så skråsikker på.

Jeg har stadig mange uafklarede spørgsmål i forhold til hvilken type operation, der vil passe mig, og hvor jeg kan blive opereret henne. Alle disse spørgsmål havde jeg set frem til at kunne stille til samtalen.

Da jeg så sad og forklarede alt det jeg gerne ville – og ikke ville – overfor den kvindelige læge på mammakirugisk, så hun mere og mere diffus ud i ansigtsmimikken. Hun troede jeg var der til en indledende samtale om, hvad mine muligheder var i forhold til at blive scannet årligt kontra at få en operation. Hun vidste ikke at jeg allerede havde taget beslutningen.

Det viste sig, at min læge i stedet skulle have henvist mig til plastickirurgisk afdeling, da det er dem, der sidder inde med de oplysninger, jeg er ude efter og kan berette om de operationer, de laver på Aalborg nu. De kan også fortælle mig mere om, om jeg kan benytte mig af frit sygehusvalg og blive opereret på f.eks. Vejle Sygehus og få den operation, jeg ønsker, der.

Den kvindelige læge stoppede derfor vores samtale og ville sørge for, at jeg fik en indkaldelse til samtale med plastikkirurgerne. Så nu havde jeg lige sporet tankerne ind på, at nu var jeg sgu i gang, så kan jeg lige få lov at vente lidt længere. Suk.

Men noget godt var der ved det også,  for hun rykkede hun min tid til mammografi akut frem, da det var over to år siden, jeg sidst var blevet scannet. Det var hun meget bekymret over. For som hun sagde: “Du har alderen nu, hvor din risiko stiger betydeligt”.

Jeg har netop været til mammografi i sidste uge, og alt så heldigvis fint ud, så jeg har rimelig ro på i forhold til operationen. Ønskescenariet er, at det bliver i efteråret engang.

Men først afventer jeg altså en indkaldelse fra plastickirurgerne …

BRCA1

Udgivet i bekymringer, beslutning, BRCA1, genfejl, genmutation, kræft, operation, valg | 7 kommentarer

Om dygtige børn, ørelægen og fredage i solskin

Otte små sovende kroppe møder mig, da jeg åbner døren ind til Bevægelsesrummet i børnehaven. Nogle af dem snorker. Der i blandt mit eget kid. Kæft mand, det er cuteness overload.

Jeg henter Vigsen og Filøjsen tidligt i dag, da de skal til tjek hos ørelægen. Vigsen er i dyb søvn, og jeg bliver nødt til at tage hende op og med ud af rummet for ikke at vække de andre. Hun åbner det ene øje halvt, krammer mig inderligt og fortæller helt bevidstløs, at hun gerne vil med mig hjem og hun elsker mig.

Jeg får hende i tøjet, mens hun så småt vågner. Pakker al deres habengut, og får os bugseret ud i bilen, hvor hun, til at starte med, døser videre med sin sut og nulleklud.

Så smutter jeg ud på legepladsen efter Filøjsen, der lidt desorienteret vandrer rundt med en gråand under armen. Selvom vi har travlt, når jeg at tænke på, hvor de mon har fået alle de tro kopier af ænder fra. Filøjsen får placeret sin gråand i dens …. rede? … og går glad med mig.

Scenen til en fremragende fredag og weekend er sat.

Vi drøner ind til ørelægen, og jeg bliver nødt til at sige det … Jeg har altså bare nogle top notch rollinger, hvad angår lægebesøg generelt. De elsker det! De røg op fra deres plads ved legebordet, da ørelægen kaldte dem ind, så dappede de ellers spændte ned af gangen i deres strømpefødder og satte sig pænt til rette i stolene. Meget ulig deres DAMP-agtige niveau herhjemme i villaen.

Først tjekkede hun Filøjsen. Han har fået dræn i gange 3, og det er ved at være lang tid siden, det sidste sæt blev lagt. Begge dræn lå i øregangen og der var væske på mellemøret i begge sider. Ikke noget han klager over derhjemme. Han sad musestille ovenpå mig og gjorde præcis, som hun sagde.

Herefter var det Vigsens tur, og her kan man godt frygte det lidt, fordi hun er sådan en sæk spilopper, der ikke lider i tavshed, men hun havde nøje studeret storebror og satte sig nøjagtig på samme måde som ham – helt stille, og ørelægen fik lov at proppe diverse dimsedutter ind i øregangen på hende.

Vigsen har haft ondt i ørene for nogle uger siden i forbindelse med forkølelse og snot, og der har også været væske på dem. Denne gang så de fine ud, og hun kan fortsat holde sig ude af den knap-så-attraktive kategori: ørebørn. Pfeeew!

Filøjsen fik tjekket sin hørelse, som trods væsken, var på normalstadiet. Når han nu ikke havde ondt eller klagede, ville ørelægen helst undgå at lægge dræn i for 4. gang, så vi skulle afvente, lade drænene falde ud og håbe at væsken i ørene ville fortage med forårets og sommerens komme. Tjek igen om 3 måneder.

Besøget var færdigt. Ørelægen fik Vigsen-krammer og high-five, og de fik begge to de længe ventede tyggegummier med cherry flavour, og så slap vi ellers ud i den solbeskinnede eftermiddag igen.

ørelægen

Klokken var 15, og vi kunne hente farmand på sit arbejde. Han arbejder ved et ingeniørfirma, der ligger helt ned til vandet ved Aalborgs Havnefront, så vi parkerede bilen dernede, og gik alle fire tur i solskinnet sammen. Det var pissehyggeligt. Forårsstemningen havde så tydeligvist ramt de mange andre mennesker på havnen sådan en fredag eftermiddag. Skatere i T-shirts (uuuff, sol og marts på kalenderen ja, men 8 plusgrader på termometeret), gymnasieelever med tuborgdåser i hånden, hundeluftere og nyforelskede par.

Vi gjorde stop på legepladsen ud for Restaurant Fusion. Filøjsen elsker det sted, og bagefter smuttede vi på YOGO (hedder den det?) efter is med alskens krymmel, slik, farver og E-numre, før vi vendte næsen hjemad igen.

Det var bare én af de der spontane og geniale eftermiddage. Det fik mig virkelig til at længes efter sommeren og solskin. Men først skal vi dog lige fejre Vigsen på behørig vis med det helt store FROST tema. Hun fylder 3 år på onsdag. På onsdag!?!! Det er lige om hjørnet. Slut med at have en 2-årig, og true … det kan der være mange fordele ved 😉 … men samtidigt så er det vemodigt. Ingen helt små børn længere. Hun mangler dog stadig at smide både bleen, middagsluren og sutten, så helt stor er hun heldigvis ikke endnu. Det gør mig ikke det fjerneste.

GOD WEEKEND!

fredag1fredag2Fredag

 

 

 

Udgivet i børnehave, familietid, Filøjsen, hverdagsglimt, kærlighed, solskin, Vigsen | 2 kommentarer

Bagud på tid, IG og hyperaktive unger

Det kører lidt på pumperne herhjemme for tiden, ligesom det kniber med inspirationen og de pludselige idéer til blogindlæg. Derfor er det en uge siden, jeg sidst har fået skrevet.

På Instagram er jeg dog aktiv. Jeg elsker det lille og hurtige medie med snapshots af hverdagen. Jeg får fanget en del af de skøre, skæve og grundherlige stunder med ungerne. Det flyder ikke over med billeder af kaffekopper og kubusstager på min profil (føler ikke trang til at forevige det tykke lag støv, og jeg ejer heller ikke den stage alligevel). Hos mig er det børnene, deres ytringer og gøren og laden, der præger billedsiden.

Dette er – pretty much – hvad der er sket den sidste uges tid. Sammen med en helt masse arbejde også 😉

IG

IG2

IG1

 

Nårh ja, de har jo selvfølgelig også deres gode sider, de små rollinger. De kom f.eks. ind til mig fra haven med denne lille buket af forårsbebudere. “Det er til dig, mor”, mens deres øjne strålede om kap. Smelte smelte smelte … 🙂
IG3

Udgivet i Filøjsen, guldkorn, hverdagsglimt, søskende, Vigsen | 2 kommentarer

Børnehavestart

Så gik den ikke længere. Betteskid til Vigsen startede i dag i børnehave. Pavestolt med rygsæk på og madpakke under armen marcherede hun lige ind med et højt ‘Godmåååååårn’ og derefter hen til sin garderobe.

Hun var så spændt og meget klar på det hele. Godt hjulpet på vej af storebror fløj hun ind i Bevægelsesrummet for at hoppe på ‘klippesten’. 4-5 gange prøvede jeg at få hende med ud at vinke farvel til mig, men niks. ‘Gå bare, mor!’

Hun har aldrig været til de langetrukne og tårevædede afskeder i dagplejen, hvor man allernådigst fik et vink over skulderen som farvel, og således heller ikke i børnehaven. Indtil videre. Det er jo kun første dag.

Jeg havde fikset en halv omsorgsdag, så jeg kunne hente dem til middag. Hjemme stod min far så klar til at tage over, da jeg jo havde en lille samtale på sygehuset i dag (mere om den en anden gang).

Dagen var gået godt i børnehaven. “Der har ikke været noget med hende, som du også forudsagde …” lød pædagogens ord. “Men, hun veg ikke fra storebrors side hele dagen, og han har også taget hende under sine beskyttende vinger“.

Dér skal vi lige være lidt opmærksomme. For jo, de er gode venner og leger godt sammen, men Filøjsen har også sine egne venner i børnehaven, og Vigsen skal skabe sine egne relationer i sin gruppe, så jeg håber ikke det på nogen måde kommer til at gå ud over det sociale for dem hver især.

Nu ved jeg godt, jeg ser spøgelser ved højlys dag og det er alt for tidligt at spå om sådan noget, men det er jo altid godt at være opmærksom, ikke? 🙂

Hands down, så er jeg glad for hun har sin storebror som den trygge base et nyt sted, og jeg har tillid til det hele nok skal gå, og pædagogerne dernede varetager deres opgaver angående det sociale, nøjagtig som de altid gør.

I morgen tager jeg endnu en halv omsorgsdag og henter dem til middag, og pt. er jeg ved at planlægge mig ud af tidlig hentning onsdag og torsdag. Fredag skal hun sove til middag dernede for første gang, og så regner jeg sådan set med hun er indkørt. Min lille, men store, pige.

Kryds fingre! 🙂

børnehavestart

børnehavev1

Udgivet i børn, børnehave, søskende, søskendekærlighed, Vigsen | 8 kommentarer