Jeg har loppet den

Udgivet den 6. oktober 2015 af Jeanette

I lørdags havde jeg sammen med en medmor booket en bod til et loppemarked, som ikke blev kaldt et loppemarked, men en baby- og børnebazar.

Jeg var stresset i ugen op til. Der var gang i den på jobbet, og så tager det faktisk ret lang tid at rydde ud i, sortere, vaske, rengøre, organisere og pakke al ungernes legetøj og tøj! Pyh, bliver igen helt svedt ved tanken om det.

Med det lykkedes. Jeg glemte nogle ting i farten, da vi skulle ud af døren tidlig lørdag morgen for at komme af sted. Det var brandærgerligt, for er du gal, der var gang i vores boder!

Det var et indendørs loppemarked og vi fik gode pladser i bunden af hallen med god plads omkring. Inden dørene blev slået op for de købende menneskemasser, fik jeg lige et hurtigt billede af vores bod.

Loppemarked

Alt brugt mærketøj havde jeg slynget på et stativ for overskuelighedens skyld, og det gav bonus. Der blev i hvert fald solgt en del af det. Det kostede også kun en flad 20’er pr. del, hvilket jeg synes er pænt fair for blandt andet velholdt Noa Noa, Danefæ, Katvig, Molo, Wheat og Hummel.

Men det der virkelig rykkede var legetøjet. Jeg havde meget med. Noget af det virkelig fint og næsten nyt, da mine børn ikke leger med det. Som f.eks. LEGO Duplo. Andet gammelt og brugt som røg afsted til 5, 10 og 20 kr. Med lidt har også ret. Jeg sendte dette billede til min mand cirka halvvejs …


Han jublede hjemme fra køkkenet, hvor han var i gang med at bage boller.

Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle forvente mig af bazaren. Jeg har solgt ud på loppemarked én gang tidligere, og der var der ikke meget gang i biksen.

Denne gang var det udelukkende småbørnsfamilierne der kom, og de var ellevilde. Vi sad ikke ned de første 2 1/2 time. Vi solgte løs og forsøgte at følge med.

Nogle af ting jeg solgte ser I her …


  
  
  
  Da jeg ikke troede jeg ville kunne sælge det hele, røg de fleste af ovenstående ting på Reshopper og blev solgt allerede inden loppemarkedet, og da jeg lagde tallene sammen til sidst for alt hvad jeg havde solgt den weekend, havde jeg indtjent noget nær 2500 kr. Slet ikke dårligt på 4 timers marked.

Børnene glædede sig over salget, for det betød, at der så var nyt legetøj til dem.

Så i går greb vi dybt i småkagedåsen med pengene og drog i Toys R Us. Her valgte de hver især noget legetøj, og de var ovenud begejstrede.

Filøjsen valgte 3 kasser med LEGO Ninjango (et must-have blandt drengene i børnehaven lige nu), og Vigsen valgte Elsa musikhandsker samt en taske med alverdens plastic makeup, børster, spejle, mobiltelefon og notesbog.


Selvom det var fedt for dem, må jeg alligevel advare om at det kræver sin mand/kvinde at slæbe små børn med i legetøjsbutikken med næsten frit valg på alle hylder.

Men hvis jeg nogensinde var i tvivl om, om jeg var loppemarkedssælgertypen før, så er den tvivl i hvert fald manet til jorden nu. Jeg elsker det gejl!

Udgivet i Filøjsen, hverdagsglimt, Vigsen | Tagget | 5 kommentarer

“Stop tiden …” 

Udgivet den 1. oktober 2015 af Jeanette

… er et allestedsnærværende hashtag og også lidt af en kliché på diverse sociale medier blandt Instagrammødrene lige nu.

Ikke desto mindre, så er der noget om det. Når de små, skrøbelige og krøllede babyer lander i ens favn, så får man faktisk ikke ret mange måneder med dem, hvor de er helt hjælpeløse og uskyldige små væsner. Alt for hurtigt lærer de at sidde, krybe, pludre, spise og kravle forbudte steder hen. Før man får set sig om, er barslen gået og  dagpleje/vuggestue tiden ruller derudaf.

Det går så vanvittig stærkt med barnets udvikling, at man som mor slet ikke kan nå at følge med.

Især synes jeg, at det er slemt med nummer to. For vores vedkommende er Vigsen den sidste. Vores baby. Bortset fra at hun nu er 3 1/2 år gammel.

At hun startede i Børnehave var svært nok. Hun leger meget med en rigtig sød pige dernede, og vi mødre har længe drøftet, om ikke pigerne skulle lege sammen. I dag hang denne seddel så på Vigsens garderobe


Så nu er det nu! Vigsen skal hentes af en andens mor. Uden jeg er der. Kan hun overhovedet det? Hun er jo så lillebitte.

Jeg har spurgt hende. Hun jublede og glæder sig allerede til på mandag, men tilføjede da også lige: “Hvis jeg bliver ked af det, mor, så kommer du bare og henter mig.”

Det er stort, når de begynder på legeaftaler, men mit hoved kan ikke rigtig forstå at pigebarnet fylder 4 næste gang. Det var jo i går, hun lå der på IKEA gyngen og spættede med de små bideindbydende babylår.

Stop tiden

Jeg har bare lyst til at skrige “Stop tiden!”, hvor klichéfyldt jeg så end synes det må være.

Udgivet i børn, hverdagsglimt, Vigsen | 5 kommentarer

Om at sige ja til det hele …

Udgivet den 28. september 2015 af Jeanette

Nu har jeg to små børn. Ikke fem, ikke fire. To. Det er ikke mange. Det er ikke “en mundfuld”. Det er standard, hvis man skal sætte det lidt på spidsen. Den gængse børnefamilie består oftest af far, mor og to børn ( ja ja, nogle gange også den tredje).

Det passer os rigtig fint med de to, og med alt det der sker lige nu både med Filøjsen og med min forestående operation, så skal vi ikke have flere. Faktisk så kan jeg godt blive lidt forpustet ved tanken om flere børn. Lige for tiden synes jeg, vi fræser af sted til det ene og det andet. Vores renovering fylder selvfølgelig også i tidsregnskabet, men det er ved at være længe siden vi har haft ro på. Læs resten →

Udgivet i familietid, Filøjsen, hverdag, hverdagsglimt, travlhed, Vigsen | Skriv en kommentar

Status på vores renovering … 

Udgivet den 25. september 2015 af Jeanette

Hvordan går det med byggeriet? Det spørgsmål får jeg næsten dagligt af venner, familie eller kollegaer efter vi startede vores renovering. Her de sidste 2-3 uger har jeg hver gang svaret: “Langsomt!”

Som det er med gør-det-selv-projekter, så er de tidskrævende, og tid er ikke det vi har mest af.

Manden havde, som den evige optimist han er, sat 1. september som dato for afslutning på renoveringen. Men så var der lige de der lofter … De tog meget længere tid end antaget. Det er nok dem, der har taget længst tid af alle de etaper vi skulle igennem. Herefter kom hverdagen. Den er rigelig presset i forvejen, og med en times arbejde hist og pist, kommer man ikke så langt.

Vi skulle jo være færdige, når 1. september var nået, og måske derfor havde manden også fået planlagt sin tid således at han var optaget de 3 første weekender af eftersårsmåneden. Vi tog i sommerhus med gode venner og deres børn den første weekend, derefter fulgte en herrefrokost med nogle badmintonvenner weekenden efter og i sidste weekend var der er en Hamborgtur på programmet for min kære gemal.

Det er lig med stilstand i hjemmet. Så vi er nu her, hvor gulvet N Æ S T E N er lagt (og det er så fint og lyst at jeg klapper i mine små hænder!). Vi mangler dørkarme, døre, lister og gerigter. Og så mangler vi også at pudse og male lidt vinduer og blivende karme.

Nårh ja! Og så mangler vi elektriciteten. Vi lever nu på 13. uge uden TV at all. Vi har to store gulv/arbejdslamper, der giver os det lys, vi mangler. Men er du svimmel, hvor jeg glæder mig til lys i køkken, bryggers og garage igen … Det begynder at blive lidt småmørkt, når man kommer hjem en sen aftentime alene.

For at sige det mildt, er jeg pænt træt af at leve i renoveringsrod og samtidig føle man ikke kommer nogen vegne, fordi det har stået så stille i september.

Vi er forhåbentlig snart ved vejs ende, men helt i mål er vi altså ikke endnu.





Sådan ser det ud, det nye gulv. Det er et pergo gulv, hvilket vil sige imiteret trægulv, men i virkeligheden en slags plastic. Det er ultra praktisk, og jeg ved vi nok skal blive rigtig glade for det. Bemærk iøvrigt den fine grønne farve på min stuevæg. Dét bliver perfektion!

Udgivet i Ikke kategoriseret | 2 kommentarer

Skal vores dreng passe ind i en kasse?

Udgivet den 19. september 2015 af Jeanette

Lige for tiden tumler jeg med en helt masse tanker og bekymringer om vores søn. Jeg har tænkt længe over, om det var noget der skulle skrives herinde, men fordi tankerne buldrer af sted, når han og jeg nogle gange clasher i det daglige, så bliver jeg nødt til det. Måske kommer det også til at fylde på bloggen de næste år, når jeg fortæller om vores hverdag. Hvem ved?

Sandheden er, at det seneste års tid, ja nok længere egentlig, har vi tænkt at Filøjsen var en smule mere anderledes eller speciel end sine jævnaldrende. Men vi har aldrig tænkt det som et problem. Vi har tænkt det som en charmerende del af ham og bare accepteret at sådan er han nu engang. Han er helt sin egen. Og det er han virkelig. En spøjs, underlig, skør, dejlig dreng med en livlig fantasi, der nogle gange stikker helt af. Læs resten →

Udgivet i bekymringer, børnehave, drengemor, Filøjsen, Skoleparat | 10 kommentarer