Du hed Janne. Lidt før midnat trådte du smilende ind af døren til fødestuen. Ind til en træt, stønnende, grædende gravid kvinde, der på trods af kun 6 timer i aktiv fødsel, var ved at opgive det hele.
Du mødte mig med smil, overskud, empati og varme. Du satte dig ved min side, tog mig i hånden og sagde: “Jeg hedder Janne, og nu er jeg hos dig. Jeg forlader dig ikke, før du har din søn – sund og rask – i dine arme. Og fortæl mig så, hvorfor du synes det hele er så træls lige nu?”
Jeg buldrede ud med alle mine tanker og forstillinger om, hvordan min fødsel skulle være. Om hvordan min mor og søster havde haft hurtige lynfødsler, og det skulle jeg da også have. Og nu sad sønnike bare fast og det hele gik langsomt, og det var slet ikke sådan det skulle være!
Så sagde du nogle gyldne ord, som jeg virkelig havde brug for at høre lige i det sekund: “Du er i gang med en helt normal fødsel. Din søn har det godt, og du har det godt. Du er over halvvejs, og det her bliver en god og helt almindelig førstegangsfødsel. Du må give slip på alle dine forventninger om hvordan det skulle være oppe i dit hoved, og så bare følge med fra nu af og stole på mine ord og samarbejde med mig, så er jeres søn her lige om lidt.”
Du fik ret. Og du forlod mig ikke et sekund.
Klokken 03.43 en frostklar decembernat tog du imod ham i samarbejde med min mand. “Sikke en lækker unge. Se ham lige! Man får lyst til en mere selv”, sagde du, mens du frejdigt holdt pragteksemplaret i dine rolige hænder, så vi kunne knipse det allerførste billede. Mit nyslåede moderhjerte eksploderede af stolthed.
Jeg tog imod tilbuddet om efterfødselssamtale kun for at få muligheden for at takke dig. Så 9 uger senere sad jeg hos dig igen med en buket blomster og en lille buttet baby i autostolen . Jeg ville ikke snakke problemer om fødslen. Den havde været perfekt. Jeg ville takke dig for din kæmpe indsats, som du aften efter aften ydede for mange kvinder. Og som du i særdeleshed ydede for mig. For os alle tre. Du blev benovet og glad. For dig var det jo blot dit arbejde. For mig gjorde du en verden til forskel.
Jeg ønsker at alle gravide kvinder derude får lov til at få den samme gode og trygge oplevelse som mig til deres fødsel. At jordemødrene får den nødvendige tid og de nødvendige ressourcer til at yde den omsorg for fødende kvinder, som jeg selv fik.
Det er så vigtigt.
Men det er ikke den vej udviklingen går lige nu. Tværtimod.
Jordemødrene løber hurtigere end nogensinde før. Der bliver spinket og sparet, og de økonomiske midler, der har været øremærket til jordemødrene og fødegangene, er regeringen lige nu tæt på at tage fra dem. Dette på bekostning af de fødende kvinder, de nye verdensborgere og familierne, og det er slet ikke i orden.
Jeg får en knude i maven, når jeg tænker på, at det kunne have været mig, der havde haft en jordemoder med så lidt tid til mig og min fødsel, som de jordemødre i videoen herunder har. Det er en lang video, og den er barsk, jo længere man kommer hen i den. Men det er virkeligheden anno 2015, og det er ikke rimeligt.
Omsorgen, nærværet og trygheden er altafgørende under en fødselsoplevelse – for alle.
Alle burde have en Janne.
https://www.youtube.com/watch?v=L4tNqbJHrFY&feature=youtu.be
Del gerne videoen eller indlægget, så den og vi forhåbentlig kan gøre en forskel.
